Vi håber at ´´Hr. Frost´´ og ´´Isdronningen´´ slipper sit tag i Danmark inden den 6. marts - hvor vi mødes langs Odense Å.
Vanen tro afholdes den store Odense Å Premier først i marts. I år er dagen lørdag den 6. marts 2010. For at deltage i konkurrencen, ja for i det hele taget at måtte fiske i åen denne dag, skal du være i besiddelse af et premiereprogram. Der er præmier for mere end kr. 88.000,-.
Havørred og laks fanget i Odense inderfjord kan ligeledes deltage i konkurrencen under forudsætning af, at fangeren er i besiddelse af et premiereprogram. I fjorden må fiskeriet startes kl. 00.00, medens fiskeriet i åen først starter kl. 07.00. Indvejningen slutter kl. 13.00.