Lystfisker sommerhus til brug for aktive brugere på 123nu.dk og Fangster.dk
Huset ligger i Hou på Nordlangeland, og har en fantastisk udsigt, tæt på noget af Danmarks bedste kystfiskeri. Kun 1,5 km. til Hou fyr på øst siden, og 3 km. til Frankeklint på vestsiden. Derudover er der en masse spændende wadefiskeri på hele nordspidsen af langeland. Læs mere om huset her

hus1.jpg (3418 bytes)stue1.jpg (4373 bytes)
haven2.jpg (3098 bytes)stue2.jpg (3479 bytes)
haven1.jpg (4157 bytes)stue3.jpg (4513 bytes)
udsigt1.jpg (3611 bytes)koekken1.jpg (3820 bytes)
udsigt3.jpg (4432 bytes)toilet1.jpg (3760 bytes)
udsigt2.jpg (4233 bytes)sove1.jpg (3519 bytes)
Området: Huset er beliggende på stille vej, med den skønneste udsigt overalt hvor du befinder dig. Der er terrasser med liggestole og havemøbler både foran og bag huset. Desuden er der en stor balkon på 20m2, hvor udsigten er spektakulær.

Fiskeri: tæt på noget af Danmarks bedste kystfiskeri. Kun 1,5 km. til Hou fyr på øst siden, og 3 km. til Frankeklint på vestsiden. Derudover er der en masse spændende wadefiskeri på hele nordspidsen af langeland.

Daglig indkøb: Nærmeste indkøb er Hou Brugs, der ligger ca. 2,5 km. fra huset. Desuden kan anbefales HEDO bageri i Lohals, der flere gange har vundet medaljer i DM, på både brød og kager.

Antal sovepladser: I øjeblikket er der 5 faste sovepladser fordelt i 3 soveværelser. Det ene soveværelse er i stueetagen, med en enkeltseng. De to øvrige soveværelser er på første sal, med en dobbeltseng og det andet med ¾ seng.

Køkkenet: Stort spisekøkken med spiseplads og pragtfuld udsigt over åbne marker og have. Køkkenet er nyrenoveret i 2009 med opvaskemaskine, keramisk komfur, ovn og microovn. Stort køleskab og fryser. Der forefindes viskestykker og vaskeklude i huset som kan lånes. De skal dog være vasket inden afrejse.
I huset er desuden mel, sukker, krydderier, kaffe, the m.v. som kan bruges efter behov.

Bryggers: I bryggers er der vaskemaskine og tørretumbler.

Bad: Et toilet med håndvask på første sal ved soveværelserne. I stueetagen yderligere 1 toilet med brusebad. Håndklæder stilles til rådighed for lejer.

Spisestue: I spisestuen er spisebord med plads til 6 personer. Også her har I en skøn udsigt over marker og vand. Spisestuen har brændeovn.

TV-stue: Dejlig stue, med stor sofa. I vinterhalvåret, er der DR og TV2, I sommerhalvåret er der et hav af kanaler. Der er også internet til fri afbenyttelse hele året.

Pris: I perioden oktober til april er prisen: kr. 1.500,- for en uge og 800 kr for en weekend. El afregnes efter forbrug med 2,00 kr. pr. kwh. Sengetøj og håndklæder/viskestykker er inkluderet i prisen.
Slutrengøring efter ophold koster 500 kr.

I sommerhalvåret varierer priserne lidt. Vi har huset på airbnb, og I kan se en vejledende pris på linket herunder. Vi giver dog yderligere rabat i forhold til airbnb priserne til vores aktive brugere, så ring eller send en mail, så vender jeg tilbage med en pris.

Ønsker du at leje huset kontakt os på mail: Jeanette@123nu.dk
eller på mobil: 22 95 37 95

Med venlig hilsen

Jeanette Hansen og Lars Aagaard