47 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Nyheder
Nyheder totalt: 8294
i dag: 0
25612 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

kilde :Lilleaaen.dk
Flot sæsonstart i Lilleåen 
Mandag d. 21 juni 2010 - af  Steen Lindkvist Nielsen  Læst 921 gange.
Efter at de første 14 dage af juni var domineret af massive majflue-sværmninger til bækørredernes udelte begejstring, satte regnen midt i juni gang i havørrederne i Lilleåen. Æren for den første fangstrapport i Hadsten Lystfiskeriforening tilfaldt Rene Busk fra Randers, som den 13. juni fik en fin 4-punds havørred ved Bidstrup Gods. Rene var også den første med en rapport i 2009 - i øvrigt også den 13. juni.

René´s fangst blev den 18 juni fulgt op af to rigtigt fine fisk. Først var det Kasper Nygaard Knudsen, Viby, der omsatte en aflyst torsketur i frisk sølvtøj. 4,2 kg og 72 cm var målene på havørreden, som Kasper i strålende solskin landede ved Essendrup - stykket der lokalt går under navnet ´´Hollænderstykket´´.

´´Fisken var ligeså blank som en sølvske og kæmpede som en gal. Fisken må lige være gået op fra havet. Først så jeg min spinner i åen og skulle lige til at trække den fri af vandet for at kaste igen. Men derefter så jeg blanksiden af en fisk der jagtede spinneren meget aggressivt, og inden jeg kunne nå at stave til Ib, så kom hugget - lige nede foran mine fødder!´´ beretter Kasper på Lilleaaen.dk.

´´Fighten varede mellem 20 min. og en halv time, og med stor hjælp fra min fiskemakker Mogens kom fisken sikkert på land. Hvis jeg havde været alene afsted, var jeg nok endt i åen for at sikre fisken. En herlig premieredag i Lilleåen 2010 for mit vedkommende - og skuffelsen over en aflyst torsketur er længe glemt!´´

Samme aften var et af Hadsten Lystfiskeriforenings nyeste medlemmer, Morten Andersen fra Århus, på sin første tur til Lilleåen. Ét af svingene på hans vej viste sig at indeholde en overraskelse i form af en blank havørred på 7,5 kg - 82 cm lang. ´´Den bliver nok svær at leve op til´´, konstaterer Morten i sin fangstrapport. Under alle omstændigheder et stort tillykke til Morten, der med denne fisk allerede har sat pres på de erfarne fiskere ved Lilleåen i kampen om årets havørredpokal.

Skal du have lidt tips til fiskeriet i Lilleåen - eller vil du lige ´´snuse´´ til Lilleåen inden beslutning om indmeldelse i foreningen - er du altid velkommen til at komme forbi Bidstrup Gods ved Laurbjerg onsdag aften ved 18-tiden. Her har Hadsten Lystfiskeriforening klubaftener hele sommeren igennem, med grillpølser og efterfølgende fiskeri. Der er altid nogle af de erfarne rotter tilstede, og altid mulighed for at komme med ud på nogle af stykkerne ved Lilleåen.

Dagkortet ved Bidstrup er ændret en smule i år. Der er tilføjet ca. 1 km. ekstra fiskevand til dagkortet, så det nu dækker strækningen helt fra et stykke inde i Laurbjerg og op forbi Bidstrup Gods. Samtidig er der flyttet salgssted i Laurbjerg, idet Spar-købmanden på Kirkevej har overtaget forhandlingen fra Statoil.

For at lette adgangen er der lagt nye spang ud over de fleste af grøfterne på dagkortstrækningen, ligesom Hadsten Lystfiskeriforening slår stier, så man kan komme frem gennem den af og til velvoksne botanik på engene.


Læs mere >> 


<< Tilbage    Send til en fiskekammerat

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard