52 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Nyheder
Nyheder totalt: 8294
i dag: 0
25612 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

Jubilæum i Horsens 
Fredag d. 18 januar 2008 - af  Hans E. Nielsen  Læst 1084 gange.
Horsens og Omegns Sportsfiskerforening kan den 19. januar 2008 fejre 70 års jubilæum.

Jubilæet markeres med en reception i klublokalet lørsdag d. 19. januar 2008 kl. 1200 – 1600.

Horsens og Omegns Sportsfiskerforening er stiftet den 19. januar 1938 hvor foreningen afholdt stiftende generalforsamling på Munchs Hotel i Horsens.

Foreningens formålsparagraf er ikke blevet ændret i de 70 år foreningen har bestået

Horsens og Omegns Sportsfiskerforening har til Opgave at varetage sine Medlemmers Interesser i Ophjælpning af Fiskebestanden i de nærmeste Aaer og Søer og i Adgang til Fiskeri i disse.

Foreningens fiskevand er her 70 år efter stort set uændret, enkelte stræk er faldet væk og nye er kommet til. Der har i årene løb været enkelte afstikkere til både Himmerland og Sønderjylland efter fiskevand men det er stadig Bygholm å, Gudenåen og St. og Li. Hansted åer der er grundstammen i foreningens arbejde. Hvis ikke foreningen havde vægtet, at det er nødvendigt, at have et godt forhold til lodsejerne ville det ikke have været muligt, at have næsten det samme fiskevand i 70 år.

I cykelafstand fra Horsens har foreningen lejet fiskevand ved blandt andet Bygholm å, St. og Li. Hansted å og Tolstrup å, fiskevande som byder på en fin bestand af både havørred, bækørred, regnbueørred, gedder og ål. Fiskeriet efter stallinger og bækørreder i Gudenåen er en oplevelse, der ikke overgåes mange steder i Danmark. I alt har foreningen lejet ca. 35 km. Fiskevand omkring Horsens. Gretbjerg mose ved Åle byder på godt gedde og aborre fiskeri

Foreningen var allerede i 1939 i gang med de første udsætninger, foreningen udsatte 50.000 stk. ørredyngel i Hatting Neder¬møllebæk (Ølsted Å). Foreningen påregnede et tab på 80-90 % af den udsatte yngel, så allerede dengang var man klar over, at der er en stor spildprocent i forbindelse med udsætninger. Udgifterne til ynglen afholdes udelukkende af medlemmerne. Ynglen var indkøbt i Holstebro og transporteret i to store mælkejunger med rutebilen til Horsens.

Dette arbejde foregår stadig og foreningen udsætter i dag 80.000 stk. yngel og smolt årligt i åerne omkring Horsens. I dag afholdes udgifterne til udsætningerne af fisketegnsmidlerne.

Foreningen arbejder i dag aktivt, i samarbejde med vore lodsejere, med at gennemføre vandløbsrestaureringer som er med at gøre vores fiskevand til


et velfungerende fiskevand baseret på store naturlige reproducerende bestande af ørred og havørred, samt en moderne administration af fiskevandet der er med til at sikre balance mellem fiskeri og fiskebestande.

Foreningen har eget klublokale i Vesthallen i Horsens, hvor der i vinterperi¬oden er en livlig aktivitet med bl.a. fluebinding, netfremstilling, stangbygning m.m. Derudover arrangeres der filmforevisninger, foredrag og kurser, men ikke mindst et hyggeligt og kammeratligt samvær.

Juniorafdelingen har gode og lærerige arrangementer samt masser af hyggelige ture til eget og andre fiskevande. I løbet af vinteren arrangeres der kurser i fluebinding, stangfremstilling med mere.

Alle kan blive medlem af foreningen, ved erhvervelse af seniorkontingent kan medlemmers børn og børne¬børn under 12 år fiske gratis sammen med medlemmet.


Læs mere >> 


<< Tilbage    Send til en fiskekammerat

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard