De sidste par måneder har folkene bag DK-Benzin Næstved, i samarbejde med to datalogi studerende, gået og puslet med at udarbejde en webshop til butikkens hjemmeside.
Arbejdet er lykkes så godt at de to studerende har fået et flot 11 tal for deres programmering - projektet var nemlig samtidig deres afgangsprojekt på skolen.
Butikken har lagt vægt på at webshoppen skulle være både funktionel og brugervenlig. Det lykkedes rigtig fint, det er blevet meget nemt at finde rundt, og bestille varer.
Naturligvis lægges der ud med en masse gode tilbud - bl.a. en ABU flydedragt til halv pris.
Den officielle start er tirsdag d. 11/9 - men webshoppen skulle være kørende fra nu af.