28 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Nyheder
Nyheder totalt: 8294
i dag: 0
25611 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

12 kilos Sej fra kysten! 
Torsdag d. 16 august 2007 - af  Lars Aagaard  Læst 2241 gange.
Vi har netop modtaget nedenstående beretning fra Casper Vistesen, som har været på campingferie ved en norsk fjord. Tirsdag d. 7 august, fik Casper et hug, som han sent vil glemme...

Caspers beretning:

Med alle kræfter i kroppen, blev den halvbrugte og nedslidte 40 grams pirk, banket ud i den norske fjord. I dette kast skulle der ske noget!
I anledningen af turen til fjorden denne dag, havde jeg medbragt min ABU-laksestang og mit ABU-ambassadeurhjul, som normalt bliver brugt i elven, for denne dag skulle fjordens dyb affiskes.
Imens linen på hjulet fortsatte med at løbe af, som et tegn på at den maksimale dybde endnu ikke var nået, stod gutterne ved min side og hev den ene makrel eller småsej på land efter den anden. Vi var som sagt nogle stykker af sted til fjorden denne dag, og da blev også fanget fisk, men det var ikke fisk med noget størrelse på. Det skulle vi så senere få en bekræftelse på, at det bare var stilhed før stormen.
Da pirken endelig var noget den dybde hvor linen ikke længere løb af hjulet, blev der rullet ind i et stille og roligt tempo. Det er altid meget spændende de første 20-30 meter når man begynder at rulle ind, for det er netop der, at de fleste fisk med noget størrelse på, plejer at hugge. Spændingen blev dog stille og roligt aftaget, da jeg ca. halvvejs inden ikke havde mærket det mindste. I et sidste og måske lidt desperate forsøg på at få noget på helt nede ved bunden, trykkede jeg endnu engang på udløseren, og pirken fortsatte igen ned i det mørke dyb. Imens jeg stod der og ventede på at pirken endnu engang skulle lande på bunden af fjorden, var aktiviteten nær land og i overfladen, steget betydeligt. Gutterne langs bredden på begge sider af mig, havde masser af action og fisk blev fanget, hevet i land og kroget på den ene mere usandsynlige måde end den anden.
Alt dette fik mig til at være mere optaget på dem end på min egen line. Morskaben over deres mange fangster, blev dog hurtigt afløst af en klump i halsen, da jeg til min store overraskelse, opdagede at noget havde taget pirken på vej ned til bunden. Linen trak unormalt af hjulet, og det betyder som regel at en fisk har taget pirken.
Uden den mindste anelse over hvor stor fisken kunne være, strammede jeg op og gav et kraftigt tilslag. I samme øjeblik at tilslaget var blevet givet, kunne jeg mærke hvor stor fisken var, og jeg råbte til de andre omkring mig: ”Drenge, jeg tror jeg har noget stort på her!!”.
Alt dette var starten på en fight på omkring 15 min.
Det var en nærmest uendelig kamp. Hver gang jeg havde fået 5-10 meter line ind på hjulet, fik fisken nogle kræfter som jeg aldrig nogensinde har oplevet før, og røg tilbage ned i dybet. Da fisken på et tidspunkt havde så meget line af hjulet at knuden, som et tegn på kun 30 meter tilbage på hjulet, havde passeret det første øje på stangen, fik jeg den endelig stoppet. Med at guide mig en smugle fik jeg hjælp fra mine kammerater ved siden af mig, og fisken blev gradvist presset mod overfladen. Sådan blev fighten ved i 15 min., indtil at fisken endelig kom til syne. Der blev gættet lystigt på hvad det kunne være, men da den kom til overfladen var der ingen tvivl. Det var en stor sej!
Der blev råbt og skreget som en vild, da en af mine kammerater tog den i gællerne og fik den på land. Aldrig før havde vi set noget så stort blive taget her, også fra land. Da vi kom hjem på campingpladsen hvor vi boede, kunne alle andre på pladsen heller ikke tro deres øjne. Vi fik fisken vejet, og vægten stod stille på 12 kg!
Dagen efter hvor de fleste af døgnets timer blev brugt til at fortælle historien igen og igen, fandt jeg ud af at fisken var en rekord i området, eller i hvert fald en rekord når den nu blev fanget fra land. Oplevelsen var fantastisk, og samtidig at sine kammerater skulle opleve det sammen med mig, var helt perfekt. Fighten som heldigvis blev optaget på video, bliver tit sat på fjernsynet, så jeg igen kan få oplevelsen af at stå og fighte min til dato største fisk.

Fanget på stang fra land, med 0,40 mm line.
Udstyr:
Ambassadeur 6500 C3 ABU hjul
ABU Conolon 10 fods stang.


<< Tilbage    Send til en fiskekammerat

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard