40 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Nyheder
Nyheder totalt: 8294
i dag: 0
25612 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

Udlægning af standpladser i Gudenåen 
Onsdag d. 15 august 2007 - af  Steen Lindkvist Nielsen  Læst 1295 gange.
Det har været længe undervejs, men nu er tiden endelig kommet! Favrskov Kommune overtog ved kommunesammenlægningen et projekt, som Dansk Center for Vildlaks havde udarbejdet for den gamle Hvorslev Kommune, og i disse dage føres det ud i livet.

Det er standpladser i Gudenåen, det drejer sig om. På strækningen fra Ulstrup Bro og 2 km nedstrøms udlægges kampesten i rå mængder på bunden af åen langs den sydlige bred.

Strækningen er en del af zone 6 hos Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforening, som også bl.a. Hadsten Lystfiskeriforenings medlemmer har medfiskeret på, og projektet har derfor selvfølgelig en betydning for både foreningsmedlemmernes og dagkortkøbernes fiskemuligheder.

Formålet med projektet er at sikre standpladser til de laks, havørreder og andre fisk, som er afhængig af et vist strømlæ, når de opholder sig i åen. Efterhånden som især ørredbestanden og på sigt laksebestanden stiger, øges også behovet for standpladser, hvor fiskene kan stå i ro og hvile ud. Hvis ikke der er tilstrækkeligt med standpladser, vil fiskene typisk bruge energi og tid på at kæmpe om de pladser der er, hvilket i den sidste ende går ud over den samlede overlevelse.

De mange sten udlægges således, at der ikke vil være problemer for de mange motorbåde på Gudenåen. Dels lægges stenene kun langs den ene bred, dels er der temmelig dybt på strækningen, typisk over 2 meter.

Læs mere >> 


<< Tilbage    Send til en fiskekammerat

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard