1. Gudenåen er Danmarks længste vandløb og selve livsnerven i et meget stort naturområde, der strækker sig fra Tinnet Krat til Randers Fjord. Flod eller Å – eksperterne er uenige – men Gudenåen er under alle omstændigheder af meget stor betydning for et naturområde på størrelse med Fyn.
   
2. Fri passage fra kilde til hav er en helt afgørende livsbetingelse for de fleste af de mange fiskearter og en del andre dyrearter, der lever i eller ved Gudenåen. Det gælder ikke blot ørreder og laks, men også en lang række andre fiskearter, som er en vigtig del af den biologiske mangfoldighed i hele Gudenå-systemet.
   
3. Odder, hav- flod- og bæklampret samt stavsild er blandt de truede arter, som Danmark ved internationale aftaler har forpligtiget sig til at beskytte. De lever i Gudenå-systemet og er afhængige af at kunne vandre frit.
   
4. Siden 1920 har Tangeværket spærret for Gudenåens frie løb og delt Danmarks længste vandløb i et øvre og et nedre løb. Spærringen ved Tangeværket har på den måde i næsten 100 år forarmet naturtilstanden i hele Gudenå-systemet.
   
5. Fri passage ved Tangeværket vil simpelthen være en helt nødvendig forudsætning for, at Gudenåen kan leve op til målsætningen om god økologisk tilstand i overensstemmelse med Danmarks forpligtelser i henhold til EU’s Vandrammedirektiv.
   
6. Gennem de seneste 20 år har amter og kommuner investeret milliardbeløb i Gudenåen for at rette op på fortidens synder i form af spildevandsanlæg og naturgenopretningsprojekter opstrøms og nedstrøms for Tangeværket. Samtidig har lystfiskere investeret millioner af kroner og titusindvis af frivillige arbejdstimer for at opretholde en ørred- og laksebestand. Men de reelle naturforbedringer, som følge af de store investeringer, får vi først, når Gudenåen igen kan løbe frit forbi Tangeværket.
   
7. Tangeværkets el-produktion udgør i dag et par promille af Danmarks samlede energiproduktion og er således fuldstændig uden energimæssig betydning. En enkelt vindmølle kan producere mere el end Tangeværket.
   
8. Til gengæld er Tangeværket blevet en forbrugerbetalt pengemaskine for andelshaverne. El-forbrugerne betaler således hvert år et tilskud på 3-4 mio. kr. til Tangeværkets el-produktion. Det svarer præcist til værkets årlige overskud, som udbetales til andelshaverne. El-forbrugerne betaler med andre ord årlige milliontilskud til fortsat forarmelse af naturtilstanden i Gudenåen.
   
9. Et stop for el-produktionen på Tangeværket forhindrer ikke bevarelsen af kulturværdierne omkring værket.
   
10. Statsminister Anders Fogh Rasmussen har i sin bog ”Fra socialstat til minimalstat” udtrykt sig meget klart om vigtigheden af at værne om Gudenåens naturværdier: ”Der er simpelthen intet, der i den grad er sundt for øjet og godt for sjælen som at glide ned ad strømmen i Gudenådalens enge. Og jeg bliver virkelig harm ved tanken om, at sådanne naturområder kunne blive ødelagt af vandforurening, trafikanlæg eller andet af industrisamfundets frembringelser”.

Læs mere >>