41 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Nyheder
Nyheder totalt: 8294
i dag: 0
25612 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

kilde :Pressemeddelelse fra FVM af 5. marts 2007
”Operation Sorte Fisk” rejser sag om millionsvindel 
Mandag d. 5 marts 2007 - af  Kim Holm Boesen  Læst 1411 gange.
I Grenaa er en virksomhed mistænkt for handel med sorte fisk i millionklassen. Sagen rejses efter en vellykket kontrolaktion i samarbejde mellem Fødevareministeriet og Skatteministeriet.

En gennemgang af virksomhedens regnskab har vist, at den har solgt meget mere industrifisk, end den har købt. I alt drejer det sig om mere end 8.950 tons fisk, svarende til en værdi af over 11 mio. kroner.

Kontrolaktionen fandt sted den 12. september 2006 som et led i ”Operation Sorte Fisk 2”. Gennemgangen af det enorme regnskabsmateriale har været en meget krævende opgave, men fiskerikontrollen har grundlag for overgivelsen af sagen til politiet.

Vicefiskeriinspektør Claus Wille siger om sagen: ”Det er bestemt ikke hverdag med sager af den her størrelse. Det svarer til, at der i et halvt år hver eneste dag, alle ugens syv dage, er kørt to store lastbiler fulde af sorte fisk væk fra virksomheden”.

Kontrollørerne i Fiskeridirektoratet og SKAT har ikke kun gennemgået regnskabsmateriale hos virksomheden i Grenaa, men også i andet og tredje salgsled. Enkelte bilag har skullet efterkontrolleres i lande som Sverige, Tyskland og Norge.

”Med Operation Sorte Fisk har myndighederne vist, at der er en betydelig risiko forbundet med at involvere sig i ulovligt fiskeri i Danmark. Det håber jeg, at denne sag vil hjælpe alle til at forstå,” siger direktør i Fiskeridirektoratet Esben Egede Rasmussen

Fiskeridirektoratet har nu overgivet sagen til politiet med anmodning om bøde og konfiskation af de ulovlige fisk.


Fakta om ”Operation Sorte Fisk”:
Operation Sorte Fisk er et kontrolsamarbejde mellem Fødevareministeriet og Skatteministeriet, som fødevareminister Hans Chr. Schmidt tog initiativ til i februar 2006. Formålet med samarbejdet er at undersøge, om der systematisk bliver omsat sorte fisk. Den første kontrolaktion fandt sted i juni 2006 og den anden kontrolaktion i september 2006. Operation Sorte Fisk fortsætter.

<< Tilbage    Send til en fiskekammerat

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard