53 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Nyheder
Nyheder totalt: 8294
i dag: 0
25612 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

Mød Steen Ulnits hos Jan & Bo i Århus 
Lørdag d. 2 december 2006 - af  Peter balling  Læst 6843 gange.
Steen Ulnits kigger ind hos Jan & Bo!

Steen Ulnits kender de fleste lystfiskere nok fra fiskeblade, radio og TV. Han er fiskeribiolog af uddannelse, lystfisker af interesse og har rejst over det meste af verden.

Steen Ulnits har skrevet ikke mindre end tyve bøger om fisk, fiskeri og fiskeribiologi. Nu har han begået sit nok største, mest omfattende og skelsættende værk ”Havørred”, der på 380 sider kommer grundigt rundt om Danmarks suveræne sportsfisk nummer 1 – havørreden.

Denne sølvblanke laksefisk har fra naturens hånd ideelle levebetingelser i Danmark. Vor mere end 7.000 km lange kystlinje med lavvandede strande byder på rigeligt med føde og giver fiskene en hurtig vækst.

´´Havørred´´ er en stor bog, der går i dybden med havørredens levevis og dens fødeemner. Grejet og fiskemetoderne gennemgås grundigt med fokus på størst mulig succes ved fiskevandet - det være sig ved kyst eller å, som hver har deres store hovedafsnit i bogen.

Fiskenes opgang og standpladser i åen samt de mange forskellige typer af kystpladser landet over behandles udførligt. Det er her, fiskeribiologen Steen Ulnits for alvor træder i karakter. Jo mere, man ved om havørreden og dens færden under vandet året rundt, desto større chance har man for at finde - og fange den!

- Hvor er der størst chancer for at fange en havørred samt hvornår og hvordan? Det er disse meget konkrete spørgsmål, som ´´Havørred´´ tager sit udgangspunkt i. Svarene er garneret med flotte fotos af store fisk og smukke billeder fra de bedste fiskevande. De bedste woblere, blink, spinnere og fluer, de bedste vande og de største fangster præsenteres close-up, og fiskeriet i saltvand og ferskvand serveres måned for måned.

Steen Ulnits har fisket havørred overalt på kloden, hvor denne fisk findes. I denne bog har han samlet mere end 30 års egne erfaringer fra praktisk fiskeri i saltvand og ferskvand - kombineret med den nyeste biologiske viden om havørreden.

Bogen er blandt meget andet baseret på data fra mere end 1.000 danske havørreder større end 4 kg – registreret af magasinet Fisk & Fri. Et imponerende statistisk materiale, som afslører og dokumenterer mangt og meget.

Med ´´Havørred´´ på hylden er danske havørredfiskere så godt rustet, som de overhovedet kan være til en dyst med denne ultradanske sportsfisk. Der står simpelthen alt, der er værd at vide!

Kom ind i butikken og få en snak med Steen Ulnits. Du kan også få ham til at signere et eksemplar af hans seneste bog ”Havørred”! Tid og sted som følger:

Søndag den 3. december 11-13: Jan & Bo i Århus


<< Tilbage    Send til en fiskekammerat

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard