37 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Nyheder
Nyheder totalt: 8294
i dag: 0
25612 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

kilde :Pressemeddelelse fra DMU af 27. oktober 2006
6.300 km2 havbund ramt af iltsvind i de danske farvande i oktober 2006 
Fredag d. 27 oktober 2006 - af  Kim Holm Boesen  Læst 924 gange.
Blæsevejret i begyndelsen af oktober har mere end halveret udbredelsen af kraftig iltsvind i de danske farvande. Det var dog ikke tilstrækkelig til også at mindske udbredelsen af iltsvind: Frem til midten af oktober steg udbredelsen af iltsvind i de danske farvande med godt 40%. Iltsvindet bredte sig især i det sydlige Kattegat, Øresund og det nordlige Bælthav, mens iltforholdene i det sydlige Bælthav, dvs. i Kiel Bugt, Femer Bælt og Mecklenburg Bugt, blev forbedret. Der er dog stadig iltsvind i store dele i dette område.

Det usædvanligt stille efterårsvejr har kun budt på få perioder med kraftig vind i begyndelsen af september og begyndelsen af oktober. Det har medført, at udbredelsen af iltsvind i midten af oktober var steget med mere end 40% siden slutningen af september. I det sydøstlige Kattegat er koncentrationen af ilt ved bunden faldet jævnt siden august med 0,03 mg/l om dagen. Midt i oktober opstod der derfor iltsvind i store dele af de dybeste områder af det sydlige Kattegat og ned i det centrale Øresund. Tilsvarende opstod der iltsvind i farvandet nord for Fyn og i Århus Bugt, Kalø Vig og Ebeltoft Vig, samt i de dybeste render i Storebælt.

I det sydlige Lillebælt var udbredelsen af iltsvind og kraftigt iltsvind faldet lidt midt i oktober, men ilten var stort set opbrugt ved bunden i Åbenrå Fjord og Flensborg Fjord, og der var svovlbrinte i bundvandet i Ærøbassinet i Det sydfynske Øhav. I det sydlige Bælthav har blæsten i begyndelsen af oktober forbedret iltforholdene i Kiel Bugt og Mecklenburg Bugt, og det kraftige iltsvind i september er nu afløst af et mindre omfattende iltsvind.

Midt i oktober var der også iltsvind i Limfjorden, hvilket er usædvanligt på denne årstid. Blæsten i begyndelsen af oktober fjernede da også iltsvindet, men kombinationen af indstrømning af et salt bundlag fra Vesterhavet og efterfølgende stille vejr medførte, at der igen opstod iltsvind i området fra Livø til Skive Fjord og Lovns Bredning, samt i Thisted Bredning. Noget tilsvarende skete i Ringkøbing Fjord, og i Mariager Fjord lå grænsen for iltsvind højere i vandsøjlen end normalt på denne årstid.

Midt i oktober var der iltsvind på ca. 6.300 km2 havbund, eksklusiv Østersøen, og ca. 660 km2 heraf var ramt af kraftigt iltsvind. Udbredelsen af iltsvind er dermed på niveau med udbredelsen på samme årstid i 2002 og 2005, og noget større end i 2003 og 2004. Udbredelsen af kraftigt iltsvind er derimod lidt lavere end gennemsnittet for de foregående 3 år (se figur 3).

Fortsætter den seneste tids mere urolige vejrforhold, har årets iltsvind sandsynligvis kulmineret og vil gennem de følgende uger aftage i intensitet og udbredelse. Men hvis rolige vejrforhold igen dominerer, kan iltsvindet i de dybe, lagdelte, indre farvande strække sig langt ind i november, og i det sydlige Lillebælt helt ind i december.


Læs mere >> 


<< Tilbage    Send til en fiskekammerat

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard