30 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Nyheder
Nyheder totalt: 8294
i dag: 0
25612 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

kilde :Kilde: DFU på http://www.fiskepleje.dk/
Udsætning af geddeyngel som redskab i biomanipulation i Danmark - Baggrund og forløb 
Mandag d. 31 juli 2006 - af  Kim Holm Boesen  Læst 930 gange.
Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Ferskvandsfiskeri udgav for nogle uger siden en rapport, som evaluerer geddeudsætninger som et redskab i restaurering af uklare søer ved biomanipulation. Rapporten har foranlediget kritik, rejst af dagbladet Politiken. Blandt andet kritiseres det videnskabelige fundament for, at vi fra midt i 1990’erne anbefalede at sætte gedder ud samt at vi var for længe om at indse at geddeudsætningerne ikke virkede. Det er vores helt klare holdning at kritikken er ubegrundet. I nedenstående notat redegør vi hvorfor.
--------------------------------------------------------------------------------
Indledning

DFU, Afd. for Ferskvandsfiskeri har for nylig udgivet rapporten: ”Udsætning af geddeyngel i danske søer: Effektvurdering og perspektivering”. Rapportens konklusioner er baseret på data fra 47 søer, hvor der er udsat geddeyngel, med det formål at forbedre søens miljøtilstand.

Hovedkonklusionen i rapporten er: 1) At udsætningerne kun i meget få tilfælde havde den forventede effekt, 2) At i nydannede søer og søer helt uden gedder sås en større effekt, samt 3) At der i en del søer blev konstateret en øget tæthed af gedder efter udsætningerne.

På den baggrund anbefaler DFU, at udsætning af geddeyngel med det formål at reducere mængden af karpefiskenes yngel og derigennem forbedre søernes vandkvalitet, indstilles i sin nuværende form. Men at udsætning i nydannede eller genskabte søer kan fortsættes, hvis der ikke er en naturlig indvandringsmulighed for gedder. Vi peger sidst i rapporten på forhold, der kunne øge geddernes effekt ved biomanipulation, og hvad der indledningsvis bør undersøges i den sammenhæng. Endelig anbefaler vi at mulighederne for bestandsophjælpning gennem udsætning af geddeyngel undersøges nærmere.

Efter offentliggørelsen af rapporten har især dagbladet Politiken, rettet kritik mod særligt to forhold ved den hidtidige udsætning af geddeyngel. For det første mener man, at udsætningerne blev iværksat på et fagligt tyndt grundlag og i modstrid med udenlandske erfaringer, her henvises der især til undersøgelser fra Holland. For det andet kritiseres DFU for at have været for længe om at erkende at den nuværende udsætningspraksis ikke virkede.

Forfatterne bag rapporten er stærkt uenige i den rejste kritik. Læs begrundelsen og argumentationen nedfor.



--------------------------------------------------------------------------------
Svar på pressens kritik

Det har i pressen været hævdet (Politiken 12. juli 2006), at DFU siden 1990 uden videre har anbefalet udsætning af geddeyngel i søer landet over. Den påstand er ikke korrekt. Udsætningerne er løbende blevet justeret og evalueret, og ny viden er straks blevet inddraget i vores rådgivning. Den viden vi har i dag, fandtes ikke for bare få år siden, og kunne derfor ikke inddrages før nu.

Det har i pressen været hævdet (Politiken 17. juli 2006), at DFU’s undersøgelse fra Lyngsø var dårligt udført og dokumenteret. Argumentet for den påstand var, at vandkvaliteten i Lyngsø efter forsøgets afslutning vendte tilbage til sit udgangspunkt. Men argumentet holder ikke. Undersøgelsen i Lyngsø var et videnskabeligt eksperiment, hvor søen var blevet valgt på grund af sin størrelse, sin beliggenhed og den meget tætte bestand af karpefisk. Allerede ved forsøgets start vidste vi således, at søen ikke ville kunne fastholdes sin forbedrede miljøtilstand, med mindre der også blev iværksat andre tiltag. Dertil var søens næringsstofindhold (især fosfor) alt for stort. Søen blev altså valgt fordi den var velegnet til at teste hypotesen om, at udsætning af geddeyngel ville resulterede i færre karpefiskeyngel, og om en reduktion i karpefiskeyngel ville kunne afspejles i forbedret vandkvalitet. Udsætningen af gedder i Lyngsø var et videnskabeligt eksperiment og ikke en praktisk sørestaurering. Der har da heller aldrig været rejst nogen form for kritik af undersøgelsens datagrundlag eller konklusioner fra det internationale videnskabelige samfund. Tværtimod er de to videnskabelige artikler, hvor resultaterne fra Lyngsø blev offentliggjort, blevet flittigt citeret i andre videnskabelige artikler.

I en artikel den 12. juli 2006 påstår Politiken, at DFU vægtede en enkelt dansk undersøgelse over mange hollandske. Påstanden er ikke korrekt. Anbefalingerne om at bruge geddeudsætninger til sørestaurering, byggede på en samlet vurdering af de erfaringer der forelå i midten af 1990’erne.

Forsøg med geddeudsætninger blev gennemført i udlandet såvel som i Danmark. Resultaterne var forskellige, men det var forsøgene også. I forhold til to hollandske forsøg, som ikke kunne påvise en effekt af geddeudsætningerne, blev der i et dansk og et polsk forsøg udsat større tætheder af geddeyngel, og her viste resultaterne den ønskede effekt i form af færre karpefisk.

I det danske forsøg fandt vi også, at der kom mere dyreplankton, færre alger og klarere vand.

Det er også blevet kritiseret (Politiken 12. juni 2006), at vi satte gedder ud i grumset vand med få vandplanter, idet de omgivelser er ”fjendtligt” overfor gedderne. Den polske og den danske undersøgelse, som begge viste, at udsætning af gedde kunne have en effekt, foregik i søer som var grumsede og uden vandplanter. Det i sig selv pegede på, at det altså var muligt at få en effekt, også i uklart vand med få vandplanter. Undersøgelserne pegede dog samtidig på, at vores viden om geddeynglens biologi måske ikke var tilstrækkelig. Vi har derfor siden foretaget undersøgelser som tydeligt peger på, at uklart vand ikke er nogen hindring for geddeyngels evne til at æde. Disse undersøgelser er også udgivet som videnskabelige artikler i ansete internationale tidsskrifter.

Sammenlignet med en klarvandet sø er mængden af vandplanter mindre i en uklar sø. I uklare søer er der som regel ingen undervandsplanter, men en veludviklet kantvegetation som kan danne skjul for geddeynglen. Vi har fra starten været klar over at manglende levesteder for geddeynglen har været en potentiel flaskehals for overlevelsen af de udsatte gedder, og vi har derfor løbende undersøgt om det var muligt ad kunstig vej at øge mængden af levesteder for geddeynglen. Vi har således forsøgt med at udlægge kunstige skjul. Idéen var god nok – undersøgelserne viste at skjulene øgede mængden af levesteder, men desværre ikke nok til at sikre tilstrækkelig overlevelse af den udsatte geddeyngel.


--------------------------------------------------------------------------------
Den faglige baggrund: Videnopbygning siden 1990

Biomanipulation ved udsætning af rovfisk blev udviklet sidst i 1980’erne efter at teorien om top down/bottom up kontrol i søøkosystemer var blevet formuleret (se f.eks. Carpenter et al. 1985).

I en hollandsk undersøgelse argumenterer Grimm & Backx (1990) for at dels undervandsvegetation og dels gedden er effektive redskaber til at fastholde et godt vandmiljø. Her var der ikke kun tale om udsætningsforsøg, men også om hvordan størrelsesfordelingen i en geddebestand kan påvirke det årlige antal af geddeyngel.

En anden hollandsk undersøgelse (Raat, 1990) præsenterer resultater fra forsøg i kunstige damme hvor der blev udsat tre arter af byttefisk, brasen, skalle og rudskalle (voksne individer, der skulle gyde selv) samt enten geddeyngel, sandartæg/yngel eller malleyngel. Resultaterne viste at de udsatte gedder først begyndte at spise karpefiskeyngel efter at ynglen var klækket og at fisk derfor udgjorde under halvdelen af geddernes samlede fødeindtag gennem hele forsøgsperioden. Det konkluderes på den baggrund lidt overraskende, at geddeyngel kun kan være effektive prædatorer på karpefiskeyngel i klar vand med udbredt undervandsvegetation. Forfatteren peger derfor på at gedder ikke er de mest egnede fisk til udsætning i grønne uklare søer. Undersøgelsen præsenterer dog ingen resultater der understøtter at gedderne ikke spiser effektivt i uklart vand.

Den første undersøgelse, hvor der er lavet forsøg med udsætning af geddeyngel i en naturlig sø foregik i Polen (Prejs et al. 1994). Her viste resultaterne, at tætheden af skalleyngel sidst på sommeren (oktober) i årene inden der blev udsat gedder svingede mellem 19.000 og 28.000 individer pr. ha., mens der i de år hvor der blev udsat geddeyngel i maj var under 1.000 individer pr. ha. Udsætning af store geddeyngel sidst på sommeren gav dårligere resultat (14.000 skalleyngel pr. ha.). Konklusionen på eksperimentet var, at i mindre, lavvandede søer, med dominans af to til tre karpefiskearter, kan massiv udsætning af geddeyngel (1000 – 3200 stk. pr. ha.) først på sommeren sikre en effektiv kontrol af antallet af karpefiskeyngel, selv om overlevelsen blandt de udsatte gedder er lav sidst på vækstsæsonen. Undersøgelsen viste således tydeligt at udsætning af geddeyngel kunne reducere mængden af karpefiskeyngel i denne uklare sø.

Meijer et al. (1995) evaluerede biomanipulationsforsøg i to hollandske søer, hvor der både blev opfisket karpefisk og udsat geddeyngel. Konklusionen på forsøget var at geddeynglen ikke var i stand til at kontrollere tætheden af karpefiskeyngel og det diskuteres om de anvendte udsætningstætheder (300 og 900 individer pr. ha.) var store nok. Det afvises dog at en højere udsætningstæthed vil give bedre resultat fordi det antages, at der ikke er standpladser til flere gedder.

I England er udsætning af gedder som biomanipulationsredskab aldrig anvendt, hverken eksperimentelt eller i praksis. Moss et. al. (1996) afviser på et teoretisk grundlag at metoden kan anvendes, bl.a. med den begrundelse geddeyngel klarer sig dårligt i uklart vand, hvilket dog senere er modbevist i kar-forsøg (Skov, 2002; Lindeborgh 2001). Jeppesen (1998) og Jeppesen et al. (2000) finder også at i naturlige søer er den samlede biomasse af gedder samt geddernes gennemsnitslængde større i uklare søer end i klarvandede, hvilket taler for at gedder næppe har problemer med at æde i uklart vand under naturlige forhold.

I 1997 blev den undersøgelse, vi selv lavede i samarbejde med Danmarks Miljøundersøgelser, udgivet i to artikler (Berg et al., 1997; Søndergaard et al., 1997) i det ansete videnskabelige tidsskrift Hydrobiologia. Vi fandt en tydelig sammenhæng mellem udsætningstætheden af geddeyngel (515-3616 yngel pr. ha.) og tætheden af karpefiskeyngel i bredzonen. Sammenhængen var dårligere i søens centrale del. Samtidig fandt vi, at de udsatte gedder voksede meget hurtigt samt at væksten hos søens egne aborrer også blev øget betydeligt. To tegn på at der blev ædt meget karpefiskeyngel i søen. Og med faldende tæthed af skalleyngel steg tætheden af zooplankton, algemængden faldt, sigtedybden steg og søvandets fosforkoncentration faldt. Vi konkluderede på den baggrund at udsætningen af geddeyngel havde en markant positiv effekt på søens miljøtilstand.

På baggrund af de undersøgelser, som er gennemgået ovenfor, havde vi således i midten af 1990’erne god grund til at vurdere, at udsætning af geddeyngel havde et klart potentiale som redskab i biomanipulation af lavvandede grønne søer. To uafhængige undersøgelser (Prejs et al., 1994; Berg et al., 1997), viste således begge, at udsætning af geddeyngel kunne medføre en betydelig reduktion af karpefiskeyngel og for Lyng Søs vedkommende, at denne reduktion kunne afspejles i forbedret vandkvalitet. De hollandske undersøgelser indgik i beslutningsgrundlaget, men i Meijer et al. (1995) rejser forfatterne selv spørgsmålet om deres udsætningstæthed var stor nok. På den baggrund anbefalede vi, at metoden var et billigt og brugbart alternativ/supplement til opfiskninger af voksne karpefisk.


--------------------------------------------------------------------------------
Udsætning af geddeyngel i Danmark i perioden 1990-2005

Udsætning af geddeyngel som biomanipulationsredskab startede i Danmark med forsøget i Lyngsø, hvor man udsatte 16.600 stk. den 23. maj 1990. Udsætning i andre søer startede i det små i 1993 (2 søer – 30.000 stk.) og toppede i 1998, hvor der blev udsat ca. 800.000 stk. geddeyngel i 25 danske søer. Frem til 2005 faldt antallet af søer såvel som antallet af individer, bl.a. som følge af den ny viden på området.

Lige fra starten igangsatte vi selv opfølgende undersøgelser (eksempelvis Skov, 1997; Lindeborgh, 2001; Skov, 2002, Gramkow 2004) ligesom vi fra 1993 og frem opfordrede amterne til at indsamle data som kunne bruges til evaluering af udsætningerne. På baggrund af de indvundne erfaringer har vi løbende justeret udsætningsmetoden (eksempelvis udsætningstidspunktet) og stillet nye krav til udsætningsmaterialet (geddeynglens størrelsesspredning).

Oplysninger indsamlet af bl.a. amterne i årene 1993-2003 dannede sammen med en række intensive undersøgelser i perioden 2002-2004 samt nye udenlandske erfaringer (f. eks Dörner & Wagner, 2003; Lehtiniemi et al., 2005) baggrund for den rapport vi nu har udgivet. Det vil sige, at dele af de data rapporten bygger på, ikke eksisterede for bare få år siden. Hverken i Danmark eller i noget andet land. Det har derfor ikke været muligt at nå til den foreliggende konklusion før nu.


--------------------------------------------------------------------------------
Udsætning af geddeyngel i andre lande

Man kan af Politikens dækning godt få det indtryk, at Danmark er det eneste sted i verden udsætning af geddeyngel anvendes som biomanipulationsredskab. Det er dog langt fra tilfældet. Udsætning af forskellige arter af rovfisk, herunder gedde, som led i biomanipulation blev og bliver fortsat anvendt i flere lande, både eksperimentelt og i praktisk sørestaurering. En forøgelse af bestanden af rovfisk og herunder udsætning af geddeyngel nævnes således ofte i den videnskabelige litteratur som et muligt redskab i restaureringen af uklare søer (se f. eks. Jeppesen & Sammalkorpi, 2002; Mehner et al. 2004). Udsætning af geddeyngel specifikt er indenfor de seneste år anvendt som biomanipulationsredskab i en række lande udover Danmark, som eksempelvis Polen, Rusland, Belgien, Ungarn, Tyskland og USA. Andre arter som anvendes er eksempelvis sandart (Finland) samt walleye og muskelunge (USA).


Læs mere >> 


<< Tilbage    Send til en fiskekammerat

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard