36 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Nyheder
Nyheder totalt: 8294
i dag: 0
25612 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

kilde :Karup Å Sammenslutningen
Stor havørred konkurrence ved Karup Å. 
Torsdag d. 27 juli 2006 - af  Lars Aagaard  Læst 6680 gange.
”Fra udspring til udløb”.

Fra 11. til 13. august 2006 afholdes for 6. gang Karup Å Fiskekonkurrence - en af Danmarks største fiskekonkurrencer. Overskuddet fra konkurrencen går ubeskåret til opdræt af Karup Å havørreder og vandpleje i Karup Å systemet. Der er i år en præmiesum på ca. 80.000 kr. og konkurrencen er igen i år bl.a. sponsoreret af de seks kommuner, der grænser op til åen. Der er en førstepræmie på ca. 15.000 kr. samt mange store præmier til de øvrige placeringer samt til lodtrækning blandt alle deltagerne. Bag konkurrencen står Karup Å Sammenslutningen, der repræsenterer samtlige lystfiskerforeninger langs Karup Å. Konkurrencen afvikles i samarbejde med lodsejerne langs åen.

Karup Å Fiskekonkurrence er noget særligt på grund af de mange havørreder, de store præmier samt adgang til fiskevand, der normalt er forbeholdt de få. Bl.a. på baggrund af, at konkurrencen er blevet en kendt konkurrence blandt lystfiskere, forventes de ikke kun at komme fra Midtjylland, men fra hele landet. Det forventes ligeledes, at flere af kommunerne langs Karup Å vil være repræsenteret af borgmesteren ved præmieoverrækkelsen.

Opdræt og udsætning af havørreder er fortsat nødvendig for havørred stammen i Karup. Først når bestanden er blevet noget større, samt at flere af de tilstødende vandløb er blevet gjort egnet til havørred yngel, vil bestanden blive selvbærende. Indtil da er det af største betydning, at arbejdet med opdræt og vandpleje fortsætter, hvilket ikke kun er til gavn for lokale lystfiskere, men i høj grad også for turismen og kommunekassen i de tilstødende kommuner.

Aktiviteter, spisning, indvejning, præmieoverrækkelse m.m. finder sted ved Trevad Ørredpark, der ligger mellem Hagebro og Skive.

Yderligere oplysninger vedr. bl.a. program, regler og aktiviteter kan hentes på se linket HER eller ved mail til svaerdborg@mail.dk , såfremt der er spørgsmål eller behov for billeder.

Karup Å Sammenslutningen

Læs mere >> 


<< Tilbage    Send til en fiskekammerat

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard