60 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Nyheder
Nyheder totalt: 8294
i dag: 0
25604 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

kilde :Pressemeddelelse fra DFU af 13. juli 2006.
Fremtidens danske opdrætsfisk er vegetarer 
Fredag d. 14 juli 2006 - af  Kim Holm Boesen  Læst 1221 gange.
Når vi i dag spiser opdrættet fisk, så har den med stor sandsynlighed fået foder som stammer fra vildt fangede fisk. Men de vilde bestande af fisk bliver mindre og mindre, og derfor er der behov for alternativer. Fødevareministeriet har bevilget penge til et forskningsprojekt der under ledelses af Danmarks Fiskeriundersøgelser skal undersøge hvilke konsekvenser det vil have at gøre fremtidens opdrætsfisk til vegetarer.

Fisk er sundt og nærende, og er derfor vigtig i forbindelse med vores kost. Opdrætsfisk udgør en stadig større andel af de fisk der konsumeres. Den danske akvakultursektor opdrætter fortrinsvis fisk der lever af foder med et højt indehold af protein og olie som hovedsagelig kommer fra vildt fangede fisk.

Der er imidlertid behov for alternativer da tilgangen af fiskeressourcer til fremstilling af foder i fremtiden kan blive begrænset. Producenter af fiskefoder vil kunne erstatte en meget stor del af fiskeprotein og -olie i foderet med protein og olie fra planter. Sådanne ændringer kan imidlertid påvirke fiskens sundheds- og ernæringsmæssige egenskaber, samt spisekvaliteten. Projektets formål er at klarlægge hvordan hele kæden fra den levende fisk til forbrugeren bliver påvirket af at benytte plantebaseret foder i akvakulturproduktion. Projektet vil især fokusere på om det medfører sundhedsmæssige konsekvenser for forbrugeren.

Projektet er et samarbejde mellem DFU, KVL, Institut for Human Ernæring og Institut for Fødevarevidenskab samt BioMar A/S.

Projektet, der finansieres af Fødevareministeriet og Familie- og Forbrugerministeriet med 7 mio. kr., indgår i det tværgående forskningsprogram Sammenhængen mellem fødevarer, ernæring og sundhed, som er igangsat i samarbejde mellem Det Strategiske Forskningsråds Programkomité for Fødevarer og Sundhed og de to ministerier. Projektets eksperimentelle del påbegyndes til efteråret.

<< Tilbage    Send til en fiskekammerat

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard