52 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Nyheder
Nyheder totalt: 8294
i dag: 0
25612 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

kilde :Pressemeddelelse fra Viborg Amt af 22. juni 2003
Indsatsen i Viborg-søerne giver resultat 
Fredag d. 23 juni 2006 - af  Kim Holm Boesen  Læst 1403 gange.
(PS: Og Viborg amt har også taget iltslangerne op af Hald sø - efter 21års! kunstig åndedræt...)

Lige nu er vandet i Viborg-søerne klart. Specielt Viborg Nørresø er klarvandet i maj og juni måned. Men for første gang i mange år er sigtdybden i Viborg Søndersø også forbedret. Målinger fra juni 2006 bekræfter den positive udvikling, som Viborg Nørresø har været gennem de sidste par år.


Viborg Nørresø er blevet mere klar
I sommeren 2005 var vandet i Viborg Nørresø det klareste i 20 år. Man kunne i gennemsnit se 2,7 meter ned i vandet - se figuren.

Miljøindsats har gavnet
Vandets klarhed hænger tæt sammen med, hvor mange alger der er i vandet. Næringsstofkoncentrationen i vandet har ikke ændret sig over årene, hvilket vil sige at algerne har haft den samme mængde ”føde”.
Forklaringen på, at der er færre alger, ligger derfor i den aktive restaureringsindsats, som Viborg Amt og Viborg Kommune i samarbejde har stået for: Opfiskning af skaller og brasener samt destruktion af deres æg ændrer fiskesamfundet i søen. Dyreplanktonet får dermed bedre vilkår, flere alger bliver spist, og vandet bliver klart. Siden 1996 er bundvandet i Viborg Nørresø desuden blevet iltes, hvorved det forhindres, at der frigives fosfor fra søbunden.

Næringsstofkoncentrationen er dog stadig for stor til, at Viborg Nørresø er klarvandet hele året rundt. I sensommeren er der mange blågrønalger, og søen bliver derfor mere uklar.

Der gøres en aktiv indsats for at reducere udledninger af næringsstoffer til vandmiljøet. Spildevand fra Rødding By er ledt udenom Viborgsøerne, der er anlagt rensedamme ved regnvandsudløbene i søerne, og i 2006 etableres et vådområde ved Nørremølle Enge opstrøms Viborg Nørresø.


Viborg Søndersø knapt så klar
Selvom Viborg Søndersø lige nu er relativt klarvandet, bliver søen markant mere uklar end Viborg Nørresø i sensommeren
Søndersø bliver påvirket af iltsvind og frigivelse af fosfor fra bunden i sommeren. Dette giver masser af ”føde” for algerne, og sigtdybden bliver meget lav. Der er således stadig markant forskel på miljøtilstanden i de to tætforbundne søer.


Søernes dyr og planter
Søernes forbedrede sigtdybde i forsommeren har en positiv effekt på søens planter og dyr. Mere lys ved bunden betyder bedre forhold for undervandsplanterne, som skyder frem langs bredden i hele Nørresø og den nordligste del af Søndersø.
I juli gennemføres en standarliseret vegetationsundersøgelse for at få et mål for, hvordan søernes flora har det. I slutningen af august foretager Viborg Amt en fiskeundersøgelse, for at bestemme sammensætningen af søen fiskebestand.

Afsluttende rapport
Viborg Amts overvågningsdata samles i en afsluttende rapport om Viborgsøerne. Rapporten, der bliver udarbejdet af Danmark Miljøundersøgelser, vil desuden beskrive effekten af de hidtidige tiltag og præsentere anbefalinger til en fremtidig indsats for Viborgsøerne. Rapporten forventes færdig til den 1. december 2006.

Læs mere om søerne på Amtets hjemmeside:

Viborg Nørresø: se linket HER

Viborg Søndersø: se linket HER

<< Tilbage    Send til en fiskekammerat

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard