71 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Nyheder
Nyheder totalt: 8294
i dag: 0
25612 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

kilde :Pressemeddelelse fra Miljøministeriet af 17. marts 2006
Fremtidens havbrug skal være renere 
Mandag d. 20 marts 2006 - af  Kim Holm Boesen  Læst 809 gange.
Miljøministeren strammer nu miljøreguleringen af havbrug. Det betyder, at der bliver indført grænseværdier for den maksimale udledning af kvælstof og fosfor i forhold den mængde fisk, der produceres. Og som noget helt nyt fastsættes også grænseværdier for udledningen af organisk stof. Målet med de nye grænseværdier er at tilskynde til investeringer i nye teknologier, så havbrugene bliver så miljøeffektive som muligt. Samtidig fastlægger en ny vejledning, i hvilke områder, man kan placere havbrug.

´´Havbrug er en branche i vækst, og havbrug kan påvirke vandmiljøet betydeligt. Før der kan åbnes op for flere havbrug herhjemme, skal de blive endnu bedre til at bruge nye og renere teknologier, så miljøbelastningen af havet mindskes. Jeg har for nylig holdt møde med erhvervet, og jeg ved, at de gør sig mange overvejelser om renere teknologier. Miljøteknologi er inden for mange erhverv vejen til at sikre en bæredygtig udvikling - det gælder også for havbrug´´, siger miljøminister Connie Hedegaard.

Der skal også tages hensyn til en række andre interesser på havet såsom naturbeskyttelse, f.eks. habitatområder, og skibsfart. Derfor er der i en vejledning medtaget et Danmarkskort, der viser i hvilke områder, man kan placere havbrug. Det er de lokale myndigheder, der skal foretage en konkret vurdering af, om etableringen af et havbrug kan forenes med beskyttelsen af miljøet - og evt. fastsætte passende vilkår i godkendelsen.

De nye regler medfører også, at havbrugene - ligesom industrien og de store husdyrbrug - bliver omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Det betyder bl.a., at godkendelserne skal revurderes hvert 8. år ligesom offentligheden i langt større grad inddrages i godkendelsen.

´´Vi har i de sidste godt 20 år brugt milliarder af kroner på at sikre vores vandmiljø mod udledninger af næringsstoffer fra landbruget, industrien og rensningsanlæggene. Og derfor er det vigtigt, at den indsats ikke bliver spist op af nye udledninger af kvælstof og fosfor fra havbrug´´, siger Connie Hedegaard.

Samtidig med stramningerne bliver det mere fleksibelt for havbrugene at drive deres erhverv. Myndighederne kan desuden give tilladelse til en samlet udledning i en periode på op til 4 år, så havbrugene kan udligne gode og dårlige produktionsår.

Bekendtgørelsen, der overfører havbrug til miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, er netop er trådt i kraft. Vejledningen, der bl.a. indeholder grænseværdierne, og som er en konsekvens af en anbefaling fra Helsinki-kommissionen (HELCOM), vil blive udsendt i løbet af kort tid.

Nordisk Ministerråd har også netop udsendt en vejledning om bedste tilgængelige teknik for fiskeopdræt.

<< Tilbage    Send til en fiskekammerat

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard