Debatten om bulefiskeriet har som traditionen foreskriver igen i år været rødglødende og mange påstande/opfattelser har været til debat.
Konkrete procenter for fejlkrogede og bidefisk er efterlyst.
Som et eksempel fra den virkelige verden kan du ved at klikke på ´´Læs mere´´ opleve hvordan det gik for sig da Havfiskeklubben Måleren var på buletur på Øresund i søndags med skipper Nikolaj og M/S Findus - en dag hvor 80 % af fiskene var bidefisk.
Det skal ikke opfattes som om der denne dag var hverken flere eller færre bidefisk end ´´normalt´´. Det er vores statistiske materiale alt for tyndt til (2 årlige buleture i foreningen) at udtale sig på baggrund af. Men se det som et eksempel på én ud af mange dage med mange turbåde i bulesæsonen.