61 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Nyheder
Nyheder totalt: 8294
i dag: 0
25612 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

kilde :Pressemeddelelse fra FD af 22. december 2005
Nitrit i frosne røget laks fra Norge 
Tirsdag d. 3 januar 2006 - af  Kim Holm Boesen  Læst 869 gange.
Hold dig også fra norsk burlaks! - Der er fundet nitrit i frossen røget laks fra den norske producent Scanfood Sales AS. Meldingen kommer fra Norge og er sendt via det internationale Rapid alert system. Danske grossister har primært solgt laksen videre til udlandet, men en del af partiet er gået til en række danske restauranter. Fødevarestyrelsen har bedt danske importører om at trække laksen tilbage fra markedet.

Det drejer sig om frossen røget laks af mærket Scanfood Sales AS, kontrol nr.: Norge M-344 EFTA. Laksene er produceret i perioden 31. oktober 2003 til 9. december 2005 og har en holdbarhedsdato frem til 09.12.2006.

Laksene er blevet solgt til danske engrosvirksomheder, der primært eksporterer fisk til udlandet. Men der er i perioden 21. juni til 28. september 2005 solgt laks fra en dansk engrosvirksomhed til restauranter på Sjælland og enkelte på Lolland, Falster og Fyn. Alle restauranterne er ved at blive kontaktet og opfordres til at returnere laksen, hvis de stadig skulle have noget af den tilbage. Indtil videre er der ingen oplysninger om, at laksen er solgt i butikker i Danmark.

Det er ikke tilladt at anvende nitrit i fisk eller fiskeprodukter, da nitrit kan omdannes til nitrosaminer, der er kræftfremkaldende. Laksene fra den norske producent havde høje koncentrationer af nitrit. Nitrittet er blevet tilsat saltet i den sukker- og saltlage, laksene har ligget i, for at give produkterne en kraftigere farve.

Har man spist laks fra den pågældende producent, er der ikke umiddelbar sundhedsfare. Men Fødevarestyrelsen anbefaler, at man ikke spiser de pågældende lakseprodukter.

Produktet
Der er 1,3 - 1,6 kg. i pakkerne med røget laks. De er pakket på underlag af guldpap med en klar folie omkring og med en hvid mærkningsmærkat, hvorpå der er et ovalt kontrolmærke med teksten:
M-344, under: Norge og nederst EFTA

<< Tilbage    Send til en fiskekammerat

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard