61 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Nyheder
Nyheder totalt: 8294
i dag: 0
25612 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

kilde :WWF pressemeddelelse af 29. november 2005.
Haves: 150.000 kroner. Ønskes: Bæredygtigt fiskeri! 
Tirsdag d. 29 november 2005 - af  Kim Holm Boesen  Læst 1299 gange.
Med kontante pengepræmier lancerer WWF en international konkurrence, der skal fremme skånsomme fiskeredskaber

Fiskere over hele verden fanger hver dag fisk, de ikke må, kan eller vil tage i land. Derfor havner et alt for stort antal fisk hver dag som affald i havet.

Vurderinger anslår, at mere end 55.000 tons fisk hver dag ender som spild over hele verden. Det svarer til, at en 150 km lang motorvejskortege af lastbiler med fisk i hver eneste container ender som udsmid[1].

For at finde en løsning på det problem starter den internationale naturbeskyttelsesorganisation, WWF i dag en konkurrence. En konkurrence, hvor målet er at finde en løsning, hvor kun de nødvendige fisk fanges. Til gengæld slipper de fisk, der ikke skal bruges.

“Der er vigtigt, at vi finder løsninger, der også kan bruges af fiskerne bagefter. Derfor vil vi gerne i have bud på løsninger, der er fundet i hverdagen der, hvor behovet for de nye redskaber er der”, siger Espen Nordberg fra WWF Verdensnaturfonden.

”Vi håber, at vi med konkurrencen kan skabe et tæt samarbejde og en god dialog mellem fiskerne, forskerne og de grønne organisationer”, fortsætter Espen Nordberg.

Den internationale konkurrence er åben for alle og løber af stablen for anden gang. Forslag skal være indsendt inden den 15. marts. Hovedpræmien ligger på 150.000 kroner og 2 gange 30.000 kroner vil blive givet til den løsning, der bedst og billigst kan nedsætte mængden af bifangst af alle fisk.

Regler og yderligere information om WWFs Internationale Smart Gear Konkurrence kan læses på: se linket HER

For yderligere informationer:

Lise Hein, kommunikationsmedarbejder: 25 31 04 55
Espen Nordberg, hav- og fiskerimedarbejder: 26 25 70 14

Note:
Ved konkurrencen i 2005 gik præmierne til:

1. præmien gik til en løsning, der reducerer fangsten af havskildpadder i fiskerier, der bruger langliner og kroge.

2. præmien gik til et forslag, der ændrer den kemiske sammensætning i de materialer, der bruges til fiskeredskaber

3. præmien gik til en løsning, der reducerer fangsten af fisk og undermålsrejer i rejefiskeriet.

------------------------------------------------------------[1] Tal er baseret på FN / FAO statistikker. Sådan statistik laves på mange måder hvilket skyldes at det er et politisk følsomt emne. WWFs vurdering er en blanding af officielle rapporter og kvalificerede vurderinger. En lastbil laster 22 tons og måler 18 meter. Sikkerhedsafstand er 2 sekunder ved 70 km/t, altså ca. 40 meter.

<< Tilbage    Send til en fiskekammerat

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard