35 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Nyheder
Nyheder totalt: 8294
i dag: 0
25612 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

Torskefestival 2005 
Lørdag d. 29 oktober 2005 - af  Lars Aagaard  Læst 1178 gange.
Der skulle ikke gå ret lang tid fra programmet var færdigt, til der kunne meldes udsolgt til
”Go Fishings” årlige Torskefestival.

Fra en hel måned før ”Go Fishings” Torskefestival, og frem til dagen før, var det rigtigt fint vejr, men ak, lige præcis den 22. Okt. skulle det blæse, det ikke bare blæste, det stormede 11 – 15 m/s fra sydvest. 210 lystfiskere, der alle hver i sær var sikker på at vinde 1. præmien. En rejse til Kenya for 2 til en værdi på 36,000 kr., trodsede vejrliget, og fik en rigtig god og spændende dag ud af det.

9 både var der med, af nye både kan der nævnes Johanne, en flot 2 masters skonnert, et skib der fik megen ros af deltagerne, og som løb med 3 præmier, 2. pl., 4. pl. og 7. pl.. Alle håber at Johanne vil sejle igen næste år. Et andet skib, som også er nyt, er Fyrholm. Fyrholm løb også med 3 af hoved præmierne, 3.pl., 5. pl. og 6. pl. Det var Kim, som var skipper.
Fyrholm kommer til at sejle under samme rederi som Pip, Niros og Habeleto, så de nu er 4 både i samme rederi. Det er planen at Fyrholm skal sejle på Østersøen i jan., feb. og marts, og frem til midt i april, derefter går det til det Gule Rev frem til oktober, hvorefter den igen skal sejle i Storebælt og bl.a. til Torskefestivalen 2006.
Fie fra Langeland gjorde også god figur, med flotte fisk mellem 1,6 kg. - 2,65 kg. Desværre rakte det kun til en 8. plads.

Der blev fanget mange småfisk, dette kunne godt hænge sammen med at der blev fisket mere på det lave vand, der var dog flere både som gik ud på det dybe, der i blandt Fyrholm, Fio, Pip, Fanø og Bien, Bien kom dog hurtigt tilbage på det lavere vand, det var ingen fornøjelse for folk at ligge derude. Bien fra Korsør, som i dagens anledning sejlede fra Nyborg, nåede dog at fange en Torsk på 5,75 kg. Som senere skulle vise sig at være nok til at besætte 1. pladsen.

”Go Fishing takker alle sponsorer, Lowrance, Shimano, Penn, Abu, og ikke mindst hoved sponsoren IMAX, RON THOMPSON, OG OKUMA.

Vindere af dette års Torskefestival er:

1. John Hansen, Frederiksberg. Torsk på 5,75 kg.
Vandt drømmerejse til Kenya i 16 dage for 2 personer med 3 dages Big Game Fishing samt 2 dages foto safari. Der er guide med på hele turen. Afrejse d. 25. januar 2006.

2. Ole Hansen, Nyborg. Torsk på 4,15 kg.
Vandt, for de fleste uopnåeligt - et forlænget weekend ophold til Mörrum på ABU’s private vand.
Denne præmie er for to personer.

3. Henrik Sørensen, Odense. Torsk på 3,40 kg.
Vandt pirkesæt fra Daiwa samt en flydedragt fra IMAX.

4. Jan Christiansen, Sønderborg. Torsk på 3,35 kg.
Vandt Ron Thompson pirke stang + et OKUMA pirke hjul + knivsæt + termokande + håndholdt 16 kanalers GPS fra Lowrance.

5. Bjarne Hansen, Odense. Torsk på 3,25 kg.
Vandt pirke hjul fra Daiwa.

6. Søren Dirksen, Odense. Torsk på 2,90 kg.
Vandt Ron Thompson pirkestang + OKUMA pirkehjul + knivsæt + termokande.

7. Claus Bondesen, Haderslev. Torsk på 2,75 kg.
Vandt flydedragt fra IMAX.

8. David Vanderwaern, Belgien, (bor i Danmark) Torsk på 2,65 kg.
Vandt pirkestang Penn Neverkrak fra 2Biz.


Præmien til anden fiskeart blev givet for en Rødspætte på 0,60 kg. fanget af Kaj Lund, Bramming.

Junior præmien gik videre til dame konkurrencen, da der ikke var nogen juniorer, vinderen blev fundet ved lodtrækning, og det blev Charlotte Sunde, fra Ullerslev.


Der var 5 lodtræknings præmier.

Vindere: Peter Hansen, Sønderborg. Michael Brusendal, Vissenbjerg. Michael Hansen, Frørup. Lars Pedersen, Slagelse og Jacob Sørensen fra Korup.

Der blev indvejet i alt 74 torsk, men der blev samlet fanget ca. 100 torsk, 5 horn fisk, 2 makreller
5 ising, 1 rødspætte, samt 8 hvilling.

Der var præmier med for over 70.000 kr.

Næste års Torskefestival vil blive afviklet d. 28. Okt. Og det forlyder fra Go Fishing at der allerede nu er reserveret 40 pladser.

Læs mere >> 


<< Tilbage    Send til en fiskekammerat

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard