44 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Nyheder
Nyheder totalt: 8294
i dag: 0
25612 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

kilde :DMU-Nyt - Årg. 9, nr. 20 - 28. oktober 2005
Stille vejr har givet mere iltsvind 
Fredag d. 28 oktober 2005 - af  Kim Holm Boesen  Læst 785 gange.
Iltsvindet i de danske farvande er forværret i løbet af den sidste måneds tid. Årsagen er at vinden har været for svag til at den har kunnet tilføre friskt iltrigt bundvand til de indre danske farvande. Iltforholdene i Kattegat og Øresund svarer dog til gennemsnittet for de seneste år.

Midt i oktober var der iltsvind på ca. 6.800 km² havbund, når man ser bort fra Østersøen. I næsten halvdelen af området var iltindholdet så lavt at der var tale om kraftigt iltsvind. Området med iltsvind i oktober 2005 var stort set det samme som i oktober 2002, men dengang var iltsvindet kraftigt på retur efter at have dækket langt større områder i flere måneder. Dette efterår er situationen omvendt.

Svag vind årsag til øget iltsvind
Årsagen til at iltsvindet har bredt sig er det stille og lune sensommervejr som mange sikkert har nydt. Specielt manglen på kraftig vind har stor betydning for udviklingen af iltsvindet. Kraftig vind er en forudsætning for at mere iltrigt bundvand bliver presset ind i de indre danske farvande fra Skagerrak til Kattegat og Bælthavet. Dette er ikke sket, og mange steder er ilten i bundvandet derfor ved at være opbrugt.

Iltsvindet er især forværret i Bælthavet, dvs. i det sydlige Lillebælt, Åbenrå Fjord, Flensborg Fjord, Ærøbassinet og området syd for Ærø. I midten af oktober var ilten helt opbrugt i de dybere dele af disse områder, og der blev frigivet svovlbrinte fra havbunden. Fiskere har i oktober meldt om fangst af døde fisk i Århus Bugt og Vejle Fjord.

De kommende uger
Iltsvindet vil brede sig yderligere de kommende uger med mindre vi får nogle perioder med kraftig vind eller et par efterårsstorme som kan føre mere iltrigt bundvand ind i de berørte områder. Kraftig vind vil flytte rundt på det iltfattige og svovlbrinteholdige bundvand. Hvis fisk bliver ”fanget” i disse vandmasser kan det resultere i fiskedød og efterfølgende opskyl af døde fisk på strandene.

Læs mere >> 


<< Tilbage    Send til en fiskekammerat

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard