58 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Nyheder
Nyheder totalt: 8294
i dag: 0
25612 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

kilde :Danmarks Miljøundersøgelser (DMU ) rapporten "Iltsvind i de danske farvande i september 2005.
Som sædvanligt - iltsvind i de indre farvande 
Torsdag d. 29 september 2005 - af  Kim Holm Boesen  Læst 809 gange.
Den seneste måneds lune og ret stille sensommer vejr er en væsentlig årsag til, at iltsvindet er tiltaget både i udbredelse og intensitet siden august. Alligevel svarer iltsvindet i slutningen af september generelt til middel på samme tidspunkt i de seneste år, når der ses bort fra det ekstreme iltsvind i 2002. Iltsvindet er især udbredt i det sydlige Lillebælt, Femer Bælt og det nordlige Bælthav, samt i de tyske farvande Kiel Bugt, Eckernförde Fjord og Mecklenburg Bugt. Der er stort set ikke iltsvind i Kattegat, Storebælt og Limfjorden.

Omkring den 20. september var der kraftigt iltsvind i det sydlige Lillebælt, Åbenrå Fjord, Flensborg Fjord, Ærøbassinet i Det sydfynske Øhav, Kiel Bugt, Femer Bælt og Mecklenburg Bugt. I disse områder var ilten ved bunden i de dybe dele næsten opbrugt, og der blev frigivet giftig svovlbrinte fra havbunden i det vestlige Ærøbassin, Flensborg Fjord og nord for Als. Desuden var der iltsvind i farvandet nord for Fyn, Vejle Fjord, Århus Bugt, Kalø Vig, Sejerø Bugt, Øresund og Arkonahavet.

I Limfjorden har udbredelsen af iltsvind varieret fra uge til uge afhængigt af vindens evne til at blande vandmasserne. Vestlig kuling den 14. september blandede vandmasserne, og der er ikke siden målt iltsvind i Limfjorden. I det sydlige Kattegat lå iltindholdet i de dybeste dele omkring eller lidt under grænsen for iltsvind, mens iltindholdet i Storebælt var lidt højere. Der opstod iltsvind i løbet af september i de dybeste dele af Øresund, men iltkoncentrationen var højere end på samme tid i de foregående tre år.

I slutningen af september var den totale udbredelse af iltsvind ca. 5.100 km2 havbund, hvilket er lidt under middel for de seneste år, når der ses bort fra det ekstreme iltsvind i 2002. Udbredelsen af kraftigt iltsvind udgjorde mere end halvdelen (ca. 2.900 km2), og var lidt større end de to foregående år. En stor del af områderne med kraftigt iltsvind ligger i de tyske farvande Kiel Bugt, Eckernförde Fjord og Mecklenburg Bugt.

Iltsvind i de indre farvande kulminerer oftest i september, men kan strække sig ind i november, og i det sydlige Lillebælt helt til december, hvis efterårsstormene lader vente på sig. Iltsvindet kan derfor stadig nå at blive værre og mere udbredt, hvis det ikke modvirkes af kraftig vind.

<< Tilbage    Send til en fiskekammerat

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard