41 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Nyheder
Nyheder totalt: 8294
i dag: 0
25612 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

Laksens dag i Skjern å 
Onsdag d. 17 august 2005 - af  Lars Aagaard  Læst 1336 gange.
Husk nu at sætte kryds i kalenderen d. 27. og d.28. august 2005. Skjern Å Sammenslutningen inviterer igen til lakseweekend ved Skjern å med fiskekonkurrence, lystfiskerhygge, rundvisning på DCV, salg af støtteprodukter, amerikansk lotteri osv. Alt foregår med Bundgaards Hotel i Borris som base. Foreninger i SÅS har stillet fiskevand til rådighed i denne weekend, hvor der skulle være rigeligt med plads til alle deltagerne.
Fiskekonkurrencen starter kl. 9.00 d. 27. august og afsluttes kl. 15.00 d. 28. august. Præmieoverrækkelsen finder sted kl. 16.00, hvor en kendt personlighed vil overrække præmier.
Der er præmier i følgende kategorier:

- Præmier til de 3 største hjemtagne laks

- Præmier til genudsatte laks, hvor der trækkes lod om 3 præmier. Husk at der skal være uvildige vidner til genudsatte laks.

- Præmier til de 3 største havørreder

- Præmier til de 3 største gedder

Til de som kommer langvejs fra, er vi behjælpelige med at finde overnatningsmuligheder i nærområdet. På Skjern Å Sammenslutningens hjemmeside ( se linket HER ) er der flere oplysninger om kontaktpersoner, fisketips, nyheder, DCV i Albæk, sponsorer, regler for konkurrencen og tilbud i forbindelse med arrangementet.
Skjern Bank og Korsholm er sponsorer. Der er 5000 kr. i 1. præmie til den størst indvejede laks. Præmierne kan ses på Bundgaards Hotel på dagene.
Prisen for at deltage i støttearrangementet ved Skjern å er kun 150 kr. Er man under 18 år koster det 75 kr.
Kortsalget starter d. 1. august hos Korsholm i Skjern og Bundgaards Hotel i Borris.
D. 27. august kan der købes deltagerbevis fra kl. 8.00 - 9.00 ved Bundgaards Hotel inden konkurrencen starter.
Laksens dage er et hyggeligt arrangement, hvor der efterhånden er flere, der har fanget deres første danske laks. I de få år arrangementet har eksisteret, er der allerede en fast lille skare, der drager til Skjern å i denne weekend. Dem håber vi at se igen i år. Forhåbentlig dukker der også flere lokale lystfiskere, som med deres deltagelse vil gøre dagene til en fast tradition.
Overskuddet går ubeskåret til Skjern å laksen, der stadig behøver en hjælpende hånd. Der er mange frivillige lystfiskere langs Skjern å, der ulønnet hjælper Skjern Å Sammenslutningen i arbejdet på at skabe en selvproducerende bestand af laksefisk i Skjern å. STØT derfor arrangementet kære lystfiskere. Pengene går til et godt og ædelt formål, nemlig at sikre den danske vildlaks.

Skjern å fisker godt i år ingen tvivl om det. Kristoffer Jensen fra Sdr. Felding på 9 år fik en flot laks på 6 kg og 85 cm. Laksen blev taget d. 7. juli på flue ved Sdr. Felding. Fighten varede ca. 15 min. hvorefter den var klar til landing. Det er hans anden laks, idet han fik en mindre laks på 2,9 kg sidste år. Grunden til at han fisker med 2-hånds fluestang er ganske simpelt den, at der sjældent går kludder i det. Når man har øvet sig lidt på græsplænen derhjemme, kan man nemt affiske Skjern å. Man må dog som forældre være forberedt på at en stor laks kan tage flue. En flue fisket på kort line har mere fart på, hvilket måske er opskriften på knægtens succes. Faderen håber at er der kun tale om begynderheld. Ellers kan han se frem til benhård konkurrence mange år fremover.

Læs mere >> 


<< Tilbage    Send til en fiskekammerat

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard