37 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Nyheder
Nyheder totalt: 8294
i dag: 0
25612 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

kilde :Kilde: http://www.danskakvakultur.dk/script/site/default.asp
Tidsfristerne omkring afgitring ved dambrug i ferske vande udskydes IKKE 
Mandag d. 27 juni 2005 - af  Kim Holm Boesen  Læst 877 gange.
Fiskeridirektoratets svar:

Dansk Akvakultur har anmodet Fiskeridirektoratet om, at den nye bekendtgørelse om afgitring ved ferske dambrug ændres med hensyn til tidsfrister.

Dansk Akvakultur bemærker, at på grund af uafklarede forhold omkring
vandindvinding og miljøgodkendelse, er der ikke klarhed over den fremtidige indretning af mange dambrug.
Det bemærkes videre, at det derfor vil være urealistisk for mange dambrug at udarbejde fyldestgørende ansøgninger og udarbejde projekter inden for den fremsatte tidsfrist.

Dansk Akvakultur ønsker på baggrund af ovenstående, at fristen for indsendelse af ansøgning om godkendelse udskydes et år til 1. august 2006 og at fristen for gennemførelsen ligeledes udskydes et år til 1. april 2007.

Fiskeridirektoratet skal hertil bemærke, at direktoratet med henvisning til anbefalingerne i Faunapassageudvalget om snarlig behov for nye afgitringer mv. ved dambrug i ferske vande, ikke har grundlag for at ændre bekendtgørelsen, som ønsket af Dansk Akvakultur.

Fiskeridirektoratet må således fastholde de tidsfrister, som er fastsat i den nye bekendtgørelse, herunder at ansøgning om godkendelse af nye afgitringer skal indsendes til det stedlige fiskeriinspektorat senest den 1. august 2005.

Hvis den indsendte ansøgning ikke indeholder de specifikke oplysninger, som er nævnt i § 7, stk. 2, er direktoratet indstillet på at give mulighed for at udskyde fristen for indsendelse af disse krævede oplysninger til 1. oktober 2005, hvorved der fortsat gives rimelig tid til sagsbehandling af ansøgningerne.

Det betyder, at dambrugeren skal indsende ansøgning om godkendelse senest den 1. august 2005, men kan vente med de specifikke oplysninger nævnt i § 7, stk. 2 til 1. oktober 2005.

For dambrug, som i perioden 1. januar 2004 til 9. april 2005 har fået godkendt afgitring, skal ansøgning fortsat indsendes senest den 1. august 2006 og senest den 1. april 2007 have gennemført afgitring i henhold til de nye bestemmelser.

Fiskeridirektoratet skal samtidig anmode Dansk Akvakultur om, at der snarest gives oplysning om den nye bekendtgørelse samt muligheden for senere indsendelse af uddybende oplysninger nævnt i dette brev til samtlige dambrug under Dansk Akvakultur.

Fiskeridirektoratet vil endvidere orientere de enkelte dambrug herom.

Læs mere >> 


<< Tilbage    Send til en fiskekammerat

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard