58 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Nyheder
Nyheder totalt: 8294
i dag: 0
25612 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

kilde :Pressemeddelelse fra Frederiksborg amt af 28. april 2005
Frederiksborg amt tilbyder gratis sejltur på Furesøen 
Torsdag d. 28 april 2005 - af  Kim Holm Boesen  Læst 735 gange.
Den 20. maj inviterer amtets biologer på den årlige informationsdag med gratis sejlads på Furesø og aktiviteter på land. Her vil man kunne se og høre nærmere om de metoder, der anvendes til at rense og forbedre forholdene i Furesø.

- Der bliver en masse at se på og høre om på informationsdagen. Her i starten af foråret trækker fiskene ind på lavt vand for at gyde. Det betyder, at vi kan gå i gang med bundgarnsfiskeriet af skalle og brasen. I år sættes der 45 garn op primært i Store Kalv. Vi dropper det store spærregarn mellem Store Kalv og Hovedbassinet i år. Det har givet for små fangster i forhold til de gener, det har betydet for sejladsen på søen, siger projektleder Ida Dahl-Nielsen.

En anden del af projektet angår iltning fra søens bund med iltslanger. Også denne sommer vil der blive tilført ilt til søen. Men først skal slangerne her i maj trækkes op og renses.

Gode resultater
- Iltningen af bundvandet sidste sommer har sikret, at der ikke har været iltfrie forhold ved bunden på noget tidspunkt hen over sommeren. Det har betydet, at udskillelsen af fosfor fra bunden er blevet holdt nede på ca. 2,5 tons, hvor den op til projektets start i 2003 lå på mellem fem og syv tons, siger Ida Dahl-Nielsen.

Der er også forbedringer at spore, når man ser på tilledningen af fosfor udefra fra f.eks. kloakoverløb, overfladevand, renseanlæg og vandløb. I 2004 blev der tilledt ca. to tons fosfor, hvilket omtrent svarer til udledningen tilbage omkring år 1900, hvor søen var upåvirket af forurening.

- Jeg vil dog gerne understrege, at der fortsat skal arbejdes på at minimimere tilledningen af fosfor udefra. Også iltningen af bundvandet skal fortsætte i omkring 10 – 15 år endnu, førend søens miljø kan forventes at blive sundt og stabilt, siger projektleder Ida Dahl-Nielsen.

Tilmelding
Der er arrangeret fem sejladser d. 20. maj med afgang fra marinaen ved Furesøbad.På grund af begrænset plads er der tvungen tilmelding til turene. Tilmelding kan ske fra mandag d. 2. maj på projektets hjemmeside: se linket HER


Yderligere oplysninger:
Projektleder Ida Dahl-Nielsen, telefon: 48 20 56 19

Læs mere >> 


<< Tilbage    Send til en fiskekammerat

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard