38 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Nyheder
Nyheder totalt: 8294
i dag: 0
25604 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

kilde :externtFORVM Fødevareministeriets eksterne ugebrev nr. 15 - 13. April 2005.
Nye regler om gitre ved dambrug 
Onsdag d. 13 april 2005 - af  Kim Holm Boesen  Læst 892 gange.
Der bliver gjort meget for det naturlige liv i og omkring vandløbene rundt omkring i Danmark. Der er flere eksempler på, at dyre- og planteliv har fået det betydeligt bedre, fx efter at vandløb har fået deres oprindelige snoede løb tilbage.

De fleste ferskvandsdambrug får deres vandforsyning fra naturlige vandløb, og i den sammenhæng er det vigtigt, at driften sker i harmoni med naturen. En forudsætning for denne harmoni og balance er, at vildfisken sikres fri passage forbi dambrug. Det er derfor nødvendigt at sikre, at vilde fisk ikke svømmer ind i dambrugene. Det sker ved at sætte gitter der, hvor vandet fra vandløbet løber ind i dambruget, og hvor vandet løber ud til vandløbet.

Det har vist sig, at denne ”afgitring” ikke er god nok. Derfor er reglerne netop blevet strammet op, men sådan at ejerne af dambrugene får en rimelig frist til at sætte nye gitre op. Efter de nye regler skal gitterafstanden ved indløb til dambrug ændres fra 10 mm til 6 mm og ved udløb fra 30 mm til 10 mm. Gitrene skal placeres der, hvor vandet løber fra vandløbet til dambruget og fra dambruget ud i vandløbet, så der ikke bliver dannet en blindgyde for vildfiskene. Gitrene skal flugte med vandløbet og være så høje, så de ikke oversvømmes, og så fiskene ikke springer over gitret.

Danmarks Fiskeriundersøgelser vil gennemføre forsøg med en endnu tættere afgitring ved hjælp af en slags sigte. Det er vigtigt at have klarhed over, hvilke problemer en sådan tæt afgitring ellers giver, fx i forhold til rensning.

Initiativerne er resultat af rapporten ”Faunapassageudvalget – samlerapport” fra 2004.

Reglerne findes i bekendtgørelse nr. 218 af 30. marts 2005 om afgitring ved dambrug i ferske vande.

<< Tilbage    Send til en fiskekammerat

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard