45 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Nyheder
Nyheder totalt: 8294
i dag: 0
25612 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

kilde :Fyens stiftstidende
Ros til Politi & Fiskerikontrol 
Søndag d. 10 april 2005 - af  Niels Rasmus Nielsen  Læst 2530 gange.
Fisker stak af fra politi og Fiskerikontrollen

FISKER-JAGT: Erhvervsfisker og to medhjælpere står til stor bøde efter dramatisk jagt

KERTEMINDE: En erhvervsfisker fra Kerteminde og hans to medhjælpere står til en større bødestraf efter en langvarig og til tider dramatisk jagt fredag.

Både politiet og Fiskerikontrollen jagtede de tre fiskere efter en anmeldelse fra tre lystfiskere, der så erhvervsfiskeren og en medhjælper røgte ulovlige garn ved Klinteskoven.

Da lystfiskerne anmeldte det ulovlige fiskeri, var klokken omkring 9.30, men først klokken 16 lykkedes det lovens lange arm at få fat i alle de mistænkte.

- Da vi fik anmeldelsen, tog jeg ud og snakkede med vidnerne, som havde genkendt fiskeren og fortalte, at der var taget mindst fire ulovlige garn op med 10-15 havørreder i, fortæller stationsleder ved Kerteminde Politi Finn Nielsen, der efterfølgende fandt frem til fiskeren, som havde lagt til med sin jolle ved siden af fiskerihavnen.
Stak af i jolle
- Da han så mig, stak han af i jollen med retning mod Lillestrand, så jeg måtte sætte efter inde fra land i bilen. I mellemtiden havde jeg kontaktet Fiskerikontrollen, så de kunne sikre bevismaterialerne, og de ankom også og tog opstilling ved Lillestrand, fortæller Finn Nielsen.

Da fiskeren så, at han ikke kunne komme i land til nogen af siderne, satte han kurs mod midten af Kerteminde Fjord.

- Der lå han og sejlede frem og tilbage i vandet mellem vandskiklubben og roklubben et stykke tid, mens jeg og Fiskerikontrollen stod på hver vores side og råbte til ham om at komme ind, fortæller Finn Nielsen.

I stedet for at efterkomme ordren sejlede fiskeren pludselig mod Munkebo med forfølgerne på hver sin side.
Medhjælper kom til
Midt i jagten fik fiskeren selskab af endnu en jolle, som var sat i vandet fra Lillestrand.

- Vi kunne se, at de læssede fangstredskaberne og fangsten over i den anden jolle, hvorefter de sejlede hver sin vej: Fiskeren ind mod Kerteminde og den anden jolle mod Munkebo, fortæller Finn Nielsen, der sammen med Fiskerikontrollen, der i mellemtiden havde fået tilkaldt forstærkning fra Fredericia, fulgte efter medhjælperens båd for at sikre bevismaterialerne.
Jolle tog vand ind
Først efter knap to timers jagt på medhjælperen lykkedes det Fiskerikontrollen at få sat en båd i vandet, men på det tidspunkt er medhjælperens jolle ved at synke.

- Jollen tog vand ind på grund af overlæs, men det lykkedes at få den slæbt til Snekkeled, hvor Fiskerikontrollen sikrede bevismaterialerne, fortæller Finn Nielsen.

Politiet fik senere fat i fiskeren i på havnen og både han og de to hjælpere står til en betydelig bøde.

- Det er Fiskerikontrollen, der skal tage stilling til sigtelsen for ulovligt fiskeri, men alene det, at de ikke efterkommer politiets ordre, koster et par tusinde i bøde, fortæller Finn Nielsen, der forventer at høre fra Fiskerikontrollen mandag.

Fiskeren vil formentlig blive sigtet for at have sat sine garn for tæt på kysten og for ikke at have afmærket garnene.

<< Tilbage    Send til en fiskekammerat

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard