60 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Nyheder
Nyheder totalt: 8294
i dag: 0
25612 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

Fed Flue Fest Lørdag 
Søndag d. 10 april 2005 - af  Henrik Lomholt  Læst 2257 gange.
Med spænding havde vi ventet i ugevis, vi energiske og fanatiske fluefiskere. Siden Per J. for nylig her på siden annoncerede, at Steve Rajeff havde meldt sin tilstedeværelse, var forventingerne til Årets Flue messe i Kolding, skruet kraftigt op.

Og han indfriede forventningerne, gjorde han den gode Steve. Med udpræget karisma og Westcoast accent viste han os, hvordan en enhåndsstang skal håndteres. Manden har ikke uden grund været verdens- og USmester i casting 30 gange. Hans historie er god. Han startede med at lege med fluekæppen som purk i den centrale park i San Fracisco - en by der ellers er mest kendt for sine bakkede gader med sporvogne, Golden Gate Bridge og Alcatraz. Siden blev han chefdesigner for G.Loomis. Steve Rajeff leverede et topfint show med flotte kast; og med et stilfærdigt væsen gjorde han os bevidst om, at USA er andet end Bush og bomber.

Da vor egen Henrik Mortensen overtog banen efter Rajeff, var det med lignende overbevisende facon. Indrømmet, undertegnede har ofte været ude med riven efter Hr. Mortensen her på siden. Men jeg må overgive mig nu. Den mand er sgu en OK guy. Han kaster fantastisk, forklarer tingene som de skal forklares og er faktisk en fornøjelse at se med en tohåndsstang i hånden. I øvrigt havde han valgt at supplere den foregående superstar på bedste vis, idet han kun brugte enhåndsstangen til at illustrere dobbelttrækket. Thumps up for Henrik Mortensen.

Messen bød selvfølgelig også på en masse andre spændende sager. Selv valgte jeg at høre foredraget med Jerk Sönnichsen om laks på tørflue, hvilket resulterede i at jeg straks efter måtte gå til ´´angreb´´ på Korsholms tilbud på flashchenille i flere farver. Når Jerk kan fange over 400 laks på tørflue, skulle det vel være muligt for mig at få bare et par stykker i Gaula til sommer !

Blandt fluebinderne var der især en, der fik lov at stjæle ½ time af min messetid. Det var ham belgieren, der sad længst til ventre ved et af workshopsene. Han bandt nogle rigtig fede imitationer af Danica døgneren. Bagkroppen lavede han på sin dubbingnål, med masterdub, vok og lim. Føj for en realistisk og super stærk krop det gav. Så monterede han kroppen på sin krog og færdiggjorde fluen med faldskærms-hackle og CDC vinger.

Eneste minus jeg fandt, - eller snarere ikke fandt på messen, var Ole Tranholm, som jeg ellers på forum havde aftalt at møde over en kop øl i en linekurv. Nå man kan jo ikke få det hele...





<< Tilbage    Send til en fiskekammerat

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard