Nyheder
Nyheder totalt: 8294 i dag: 0
25612 skribenter.
|
|
|
|
| Øv - Skarven bliver på Fugleøen i Sortedamssøen i København | Lørdag d. 12 februar 2005 - af Kim Holm Boesen | Læst 1128 gange. | kilde :Pressemeddelelse fra Naturklagenævnet af 11. februar 2005.Naturklagenævnet har den 10. februar 2005 bestemt, at skarven kan blive på Fugleøen i Sortedamssøen i København. Københavns Kommune havde givet dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til at skræmme skarven bort, fordi kommunen ønsker at bevare en grøn ø.
Dansk Ornitologisk Forening og Danmarks Naturfredningsforening klagede over kommunens afgørelse til Naturklagenævnet. De anførte bl.a., at skarven har en positiv effekt på søens vandkvalitet, fordi den fanger et stort antal fredfisk (skidtfisk). Dette medfører, at søen bliver mere klarvandet og får et mere varieret plante- og dyreliv.
Naturklagenævnet mener ikke, at de æstetiske og rekreative hensyn, der er anført af kommunen, udgør en tilstrækkelig begrundelse for at gøre indgreb i en tilstand, der har indfundet sig naturligt, og som er gunstig for vandkvaliteten i søen.
Nævnet ændrede derfor kommunens tilladelse til et afslag.
| << Tilbage
Send til en fiskekammerat
|
|
|
|