Vi er mange, som på tæt hold har fulgt Kolding å og de mange havørredfangster bl.a. hér på 123nu.dk og nu foreligger der tal for år 2004´s bedrifter.
Kolding Sportsfiskerforening melder således, at der i året 2004 blev slået rekord for havørredfangster i Kolding å.
Den gamle rekord for år 2002 på hjembragte 612 havørreder er efter sammentælling af små 500 rapporter for 2004 blevet overhalet, idet år 2004 viser, at der sammenlagt er fanget over 800 havørreder, hvoraf ca. 700 havørreder er hjembragt.
Kolding å åbner påny den 16. januar på visse stræk.
Lad os håbe på en sæson 2005, som på bedste vis bærer frugt og følger vejen fra år 2004.