Nyheder Nyheder totalt: 8294 i dag: 0 25612 skribenter. Søg i Laesestof: Seneste tilbud indtastet af grejbutikkerne flere tilbud

kilde :Danmarks Fiskeriundersøgelser Er en Lilleå-ørred tilpasset Lilleåen?  Søndag d. 5 december 2004 - af  Steen Lindkvist Nielsen   Læst 1059 gange. Det spørgsmål (og en række andre) om ørredernes evne til at tilpasse sig det enkelte vandløb har genetikerne på Danmarks Fiskeriundersøgelser stillet sig selv, og besluttet at finde svarene på. Dr. scient. Michael Møller Hansen står for undersøgelserne i samarbejde med Dansk Center for Vildlaks, og ud over Lilleåen undersøges også fisk fra bl.a. Gudenåen, Karup Å, og Hald Sø. Fra Lilleåen indgår endvidere en ren bækørredbestand i Norring Møllebæk opstrøms Norring Mølle, hvor havørrederne ikke kan blande sig i, hvad der sker på gydebankerne. Michael Møller Hansen fortæller: ´´Vi vil gerne finde svar på følgende spørgsmål: 1. I hvor høj grad er laksefiskebestande lokalt tilpassede, og på hvilken geografisk skala finder man de lokale tilpasninger? Er f.eks. ørreder fra Karup Å og Simested Å tilpasset de lokale forhold i hver deres å, eller har de i det store og hele de samme lokale tilpasninger? Er det i stedet sådan, at lokale tilpasninger findes på større geografisk skala, f.eks. at ørreder i Limfjordsområdet er lokalt tilpassede, mens ørreder fra Vadehavsvandløbene har andre lokale tilpasninger? Eller er der tale om en mellemting, sådan at nogle lokale tilpasninger findes lokalt, mens andre findes mere regionalt? 2. Hvad betyder det, når bestande bliver "indespærrede" ovenfor impassable spærringer? Bliver de tilpassede helt andre forhold, og er de dermed uegnede til at klare sig i andre dele af vandløbet samt i havet? 3. I hvor høj grad kan menneskelig påvirkning "flytte" på de lokale tilpasninger? Betyder det for eksempel noget, hvis støtteopdræt baseret på elektrofiskede vildfisk primært bliver baseret på tidligt gydende fisk og ikke omfatter fisk, som gyder senere. I et større perspektiv, er danske laksefiskebestande i stand til at tilpasse sig de klimaændringer, som antages at ske som følge af global opvarmning?´´ Konkret kan undersøgelserne få betydning for det arbejde, der gøres for at ophjælpe bestandene i de sjællandske vandløb. Her har man tidligere brugt dambrugsfisk til udsætning i åerne, da man ikke har oprindelige sjællandske havørredstammer. Men dambrugsfiskene har vist sig uegnede, da de gennem mange års avlsarbejde er tilpasset et liv i fiskedamme. I stedet anvendes i dag vildfiskeyngel fra bl.a. Lilleåen, men reelt ved vi ikke, om Lilleåfiskene er så tilpassede til Lilleåen, at de ikke vil kunne begå sig i et sjællandsk vandløb med andre miljøbetingelser. Undersøgelserne vil tage nogle år, og er lige nu i sin opstart. Det bliver et omfattende projekt, der involverer både DNA-teknik samt mere traditionelle biologiske undersøgelser af fiskenes mål og vægt, udseende, miljøkrav osv. Noget af det spændende er, at fiskene fra Hald Sø, Lilleåen og Norring Møllebæk alle stammer fra Gudenåsystemet, og derfor har fælles oprindelse inden de af menneskeskabte årsager blev isoleret fra hinanden. Deres genetik kan derfor umiddelbart sammenlignes med henblik på at drage forholdsvis konkrete konklusioner. Læs mere >>  << Tilbage    Send til en fiskekammerat

© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard