63 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Nyheder
Nyheder totalt: 8294
i dag: 0
25612 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

kilde :KS
506 havørreder på 2 dage 
Fredag d. 19 november 2004 - af  Mogens Laursen  Læst 1400 gange.
Kolding Sportsfiskerforening har igen været på el-fiskeri i Vester Nebel Å og Åkær Å sammen med DFU fra Silkeborg. Målet var igen i år, at mærke alle havørreder og samtidig få rogn til smolt-produktionen for de Sjællandske vandløb.

Lørdag den 13. november blev der el-fisket i Vester Nebel Å. Vandstanden var høj og vandkvaliteten meget brun og grumset efter et par dages regn. Derfor var det også med forsigtighed at båd- og elektrodeholdet blev sendt op gennem åen. Alligevel lykkes det en enkelt mand at fylde sine waders med vand og måtte en hurtig tur hjem for at skifte.

Trods de dårlige ods blev dagens fangst 246 havørreder. Største havørred målte 80 cm. Der blev fanget en del havørreder med mærke, altså havørreder som er mærket under havørred-undersøgelserne de sidste 3 år, desuden utrolig mange fedtfinneklippede havørreder, havørreder som gennem de sidste 3-4 år er blevet udsat som smolt. Undersøgelsen de sidste par år har ellers påvist, at kun 8-10 % af de optrækkende havørreder er fedtfinneklippede, men i år var procenten helt oppe på 35 %. Hvad det reelt skyldes årets store høst af fedtfinneklippede havørreder er uvist.
Igen var der utrolig mange hunner i forhold til hanner - så det må være godt at være hanfisk i Kolding Å.

Én ting som DFU kan konstaterer, er at Kolding havørreden har en utrolig hurtig tilvækst, en tilvækst som ligger meget tæt på laksen.
Første år som udtrækkende smolt, vokser den til 38-42 cm. Andet år til ca. 60 cm og tredje år til 70 -75 cm.

Søndag den 15. november var DFU og Kolding Sportsfiskerforening på el-fiskeri i Åkær Å. Også her var vandstanden høj - og desuden kraftig strøm på grund af åens hurtige afvanding på det nederste stykke.
Dagens fangst blev ikke mindre end 260 havørreder og 4 laks, hvor den største målte 1 meter. Det mest bemærkningsværdige var den høje gennemsnitsstørrelse og de utrolig mange flotte store hunner.

Lørdag blev hjembragt 7,5 liter rogn og søndag 9 liter. Det betyder at der skal el-fiskes endnu en enkelt dag i løbet af december.

Alt i alt må man konstaterer, at havørredbestanden i Kolding Å har det fremragende.

Se 75 billeder fra el-fiskeriet i Vester Nebel Å og Åkær Å på foreningens billedgalleri
http://gallery.koldingsportsfisker.dk/Elfiskeri

Læs mere >> 


<< Tilbage    Send til en fiskekammerat

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard