35 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Nyheder
Nyheder totalt: 8294
i dag: 0
25604 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

Slut på en epoke i Herning. 
Tirsdag d. 7 september 2004 - af  Steen Jeppesen  Læst 1530 gange.
Jeg tror mange har haft den samme fornemmelse som jeg havde da Herning Folkeblad i sidste uge havde annoncer med at Intersport nu lukkede afdelingen med jagt og fiskeri endeligt.
En trist fornemmelse. Jeg tror mange både ældre og yngre end jeg har haft Intersport som ´´stedet´´ hvor man gik hen for at få det nye grej, et sted hvor man altid kunne få en snak med et altid entusiastisk personale.

Jeg er selv af en årgang hvor mine første besøg i forretningen var i lokalerne i Søndergade. Det var tilbage i starten af 70´erne mens det kun var ´´Midtjydsk Sportsmagasin´´.
Jeg husker stadig når man som teenager kom for at få brugt lidt af lommepengene på fluer. Sirligt bundne ´´vidundere´´ fra KE-fluer i Vejle.

Så det var med vemod og en stor klump i halsen at jeg i fredags for sidste gang var forbi forretningen.
Egentlig ikke fordi jeg lige manglede noget, men de havde jo sat det hele ned med 75%.
Der var en hel del andre der havde fået samme ide. Så ved åbning kl. 10 nærmest væltede det ind med folk. Det grej der var tilbage blev nærmest revet ned af hylderne.
En mærkelig fornemmelse at være vidne til. Det var også noget der tydeligt satte sit præg på personalet fredag morgen. Det var som når Dalls Varehus i gamle dage havde udsalg....

Nu står man så her efterfølgende med et vist tomrum som lystfisker i det Midtjyske.
Nye forretninger er dukket op i området og selvfølgelig kan man supplere med nye Mepps spinnere eller en ny torskepirk i A-Z, men jeg tvivler på at pigen ved kasse 8 kan give gode råd omkring fiskeri. Hvor er det lige man fanger fisk nu. Hvilken farve Powerbait vil ørrederne have lige nu. Alt det man før kunne spørge personalet om i Intersport.
Hvis man skulle anbefale lystfiskere udefra fiskeri i det Midtjyske, ja så var anbefalingen som regel at starte i Intersport. Ikke kun fordi de solgte dagkort til en lang række foreninger i området, men også fordi man var sikker på at der fulgte gode råd og tips med.

Som lystfisker med Herning som base er man lidt rodløs lige nu.

En epoke sluttede i Herning da man i lørdags lukkede afdelingen.

Steen Jeppesen
Herning.

<< Tilbage    Send til en fiskekammerat

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard