40 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Nyheder
Nyheder totalt: 8294
i dag: 0
25610 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

Majfluerne er på vingerne ved Lilleåen! 
Torsdag d. 27 maj 2004 - af  Steen Lindkvist Nielsen  Læst 1064 gange.
Det er tidligt, og det er helt usædvanligt at se ved Lilleåen, men ikke desto mindre skete det i eftermiddag! Majfluerne vimsede rundt i stort tal og lagde æg gennem vandoverfladen - til stor fornøjelse for både små og store bækørreder. Et fænomen, jeg i mine 30 år som lystfisker ved Lilleåen aldrig tidligere har set udfolde sig i selve hovedløbet.

Normalt er majfluerne ved Lilleåen noget, der hører nogle enkelte af åens tilløb til, og de store døgnfluer ses ved Lilleåen kun umiddelbart i nærheden af tilløbenes udløb i åen. Men i år skal det åbenbart være anderledes. I hvert fald var der i eftermiddags en del majfluer på strækningen fra Bidstrup Bro til Granslev Å (ca. 1-2 for hver 10-15 meter), og fra Granslev Å og nedstrøms til Laurbjerg nærmest vrimlede det med majfluer i et antal, så det næppe kan være rent overskud fra Granslev Å.

Også mange andre insekter er på vingerne i denne tid, så som tørfluefisker er det med at være på pletten her i pinsen. De knap så store Hexagenia-døgnfluer, mindst én slørvingeart, dansemyg, flere arter af vårfluer og meget andet godt for ørrederne var også i fuldt vigør, og fiskene var så optaget af de mange insekter på overfladen, at de slet ikke bekymrede sig om den lille bækørredprikkede Rapala-wobler, som de blev fristet med i mangel af tørfluegrej. Til gengæld kunne de som sædvanligt ikke lade det lille Delfin-blink være, da det blev fisket opstrøms på tilbagevejen.

Målet med eftermiddagens tur var ellers ikke fiskeri, men derimod at give Bjørnekloen langs åen en tur med leen. Det kan derfor nu igen lade sig gøre at finde spanget over Granslev Å, der desværre er omkranset af rigtigt meget af den giftige ukrudtsplante.


Læs mere >> 


<< Tilbage    Send til en fiskekammerat

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard