39 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Nyheder
Nyheder totalt: 8294
i dag: 0
25612 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

kilde :Sea-River Newsletters
Gammel ørredart på vej til at uddø 
Mandag d. 19 januar 2004 - af  Steen Lindkvist Nielsen  Læst 1278 gange.
I søen Ohrid, på grænsen mellem Albanien og Makedonien, findes et besynderligt dyreliv. Søen er en af de ældste ferskvandssøer i verden, og det ses på dens mange specielle dyrearter, der for manges vedkommende har rod i tertiærtiden. Ikke mindre end 146 dyrearter er endemiske for søen, dvs. de findes ingen andre steder i verden.

Blandt dyrene findes 17 arter af fisk, herunder en af de ældste repræsentanter for slægten Salmo, der indbefatter ørred og laks. Salmo letnica, som ørreden hedder på latin, har som sine nærmeste slægtninge arter, der kun kan findes som fossiler.

Men forskere og videnskabsfolk fra Balkan advarer nu om, at søens specielle fauna er på vej til at gå til grunde på grund af forurening og overfiskning. For ørredens vedkommende mener de, at ikke engang en foreslået fem-års totalfredning af arten kan redde den. Ikke engang selv om bestanden allerede nu suppleres med med udsætninger - der kan nemlig ikke skaffes moderfisk nok til strygning fra den vilde bestand.

Verdensbanken oprettede i 1996 et bevaringsprojekt, der skal arbejde på at sikre søens fremtid, men projektet har trange kår i denne del af verden. Illegalt fiskeri fra især albanske fiskere, urenset spildevand i store mængder og især den manglende vilje til samarbejde mellem de albanske og makedonske myndigheder levner ikke meget tilbage at have sin optimisme i.

Ohrid er en ca. 30 kilometer lang sø, med en dybde på op til 290 meter. Da den kun har meget få tilløb, der kunne tilføre massive vandmængder, er det meste af den sparsomme vandudskiftning baseret på kilder i undergrunden. Netop dette forhold gør søen meget følsom for især ophobning af fosfor, tungmetaller og andre stoffer, der kan holdes i ave i søer med en stor vandudskiftning.


<< Tilbage    Send til en fiskekammerat

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard