28 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Nyheder
Nyheder totalt: 8294
i dag: 0
25612 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

kilde :HAdsten Lystfiskeriforening og Langå og Omegns Sportsfiskerforening
Elfiskeriet i Lilleåen 
Søndag d. 23 november 2003 - af  Steen Lindkvist Nielsen  Læst 1194 gange.
Den tørre sommer og det regnfattige efterår gav på forhånd ikke meget håb om, at årets el-fiskeri efter moderfisk lørdag den 22/9 2003 ville slå ret mange rekorder. Og det viste sig da også at holde stik.

Det mest positive ved lørdagens fiskeri var mængden af bækørreder. Det ser ud som om bestanden er godt på vej tilbage efter gylleforureningen i 2002. Og der var rimeligt mange bækørreder over mindstemålet.

Ud over ørrederne bød dagen på et par skrubber, en del ål, samt ikke mindst bæklampretter.

Men med hensyn til moderfisk var det magre resultat efter 5 timers elfiskeri på 3 km af Lilleåen (fra Balle Bro til Svejstrup Bro) 28 hunfisk og 12 hanfisk samt et par laks. Hertil kommer en 5-6 udlegede havørreder. Vi skal mange år tilbage for at finde så få fisk til el-fiskeriet på denne strækning. Også selvom en del fisk smuttede fra netsvingerne og stak af fra ketsjernes rækkevidde.

Det blev derfor nødvendigt med endnu en befiskning for at skaffe rogn nok til udsætningesplanerne, især da rognen fra Lilleåen også skal anvendes i en stor del af de sjællandske og fynske udsætninger.

Mens lørdagens el-fiskeri i Lilleåen altså ikke gav det store, bød søndagens anstrengelser på et overraskende resultat. Da arbejdsholdet lørdag eftermiddag læssede moderfisk af i en dam på Løjstrup Dambrug, bemærkede de, at der gik nogle ganske store havørreder rundt i dambrugets bagkanaler - hvor de bestemt ikke har noget at gøre, hverken set fra dambrugets eller lystfiskerforeningernes synsvinkel!

El-fiskeriet søndag begyndte derfor med at forsøge at opfiske havørrederne i bagkanalerne - med tilladelse fra fiskeriinspektør Kaj Olesen fra Fiskeriinspektorat Syd´s afdeling i Randers, der deltog i dagens fiskeri. Og det skulle vise sig, at el-fiskeholdet kom på hårdt arbejde. I alt 176 havørreder, heraf 45 hanfisk, blev fisket op af den ene bagkanal samt de tilhørende slambassiner.

´´Rigtigt mange af fiskene var over 80 cm - nogle rigtige basser!´´ fortæller Langå Sportsfiskerforenings elektrodefører, Jørgen Nielsen. ´´Og vi er slet ikke færdige - der er stadig mange fisk i bagkanalerne´´

De mange fisk er rigeligt til at sikre både rognmængde og den nødvendige genetiske spredning til den videre avl, men der vil alligevel blive fisket videre i kanalerne i den nærmeste fremtid. De indfangede fisk skal selvfølgelig tilbage i Lilleåen, hvor de kommer fra, så de kan finde de gydepladser, de egentlig var på vej til.

Fiskemester Kaj Larsen fra Løjstrup Dambrug vil nu bede Århus Amt kigge på den afgitring, som dambruget er forsynet med. Det var Århus Amt, der i forbindelse med anlægsarbejdet på det nye stryg udformede og opsatte afgitringen, som havørrederne tilsyneladende så let som ingenting kan hoppe over.

Læs mere >> 


<< Tilbage    Send til en fiskekammerat

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard