57 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Nyheder
Nyheder totalt: 8294
i dag: 0
25612 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

Torskefestival 2003 resultat 
Tirsdag d. 28 oktober 2003 - af  Lars Aagaard  Læst 1128 gange.
´´Go Fishing´s´´ årlige Torskefestival i Storebælt blev hermed afviklet den forgangne weekend, og det gik ikke stille for sig.

Ugen op til Torskefestivalen spøgte nogle fuldstændig vanvittige fangstrapporter. Johnny, skipper på Pip, fortalte, at han ugen igennem med et hold lystfiskere havde fanget 500 kg torsk, så man forstår, at der var lagt op til torskegilde, men ak, vanen tro var vejrprognoserne ikke med ´´Go Fishing´´ Torskefestival.

Der blev varslet om storm og kuling, så de 201 deltagere var meget spændte på, om arrangementet ville blive aflyst. Men heldigvis, vejrguderne valgte i sidste øjeblik at dreje vinden, så alle både kunne komme ud.

Ialt 201 tilmeldte deltagere mødte op, hvilket er det største deltagerantal nogensinde. Der deltog i alt 10 kuttere: Fio, Niros, Pip, Aksel Emil, Orca H, Fie, Thailand, Habeleto, Meta og Laerlingen. De stævnede alle ud fra Nyborg/Korsør kl. 8.00, vinden var mod alle prognoser svag kommende fra vest, men det skulle vise sig at være svært at få første fisk på dæk, som kunne holde målet. Alle havde svært ved at finde torsken ( gad vide om Johnny, fra Pip, havde fanget dem alle sammen). Der løb en stærk strøm, 2 – 2,2 knob, formiddagen igennem og det var vanskeligt at holde sin pirk på bunden, men dagen igennem var der en heftig kommunikation over radioen om fisk der var taget på 3, 4 og 5 kg.

Over middag begyndte strømmen dog at tage noget af, der var også nogle radioer, der forholdt sig meget tavse, hvilket kunne betyde, at der ikke var noget at indberette, dette skulle dog senere vise sig ikke at være tilfældet. Skibet Thailand havde svært ved at få gang i fiskeriet, der løb dog rygter om en torsk på 5 kg. taget på samme båd.

Thailand var første skib ved kajen i Nyborg. Det var meget feststemte københavnere, der kom til indvejning, og rygtet talte sandt, der var fanget fisk på over 5 kg. En efter en indløb resten af bådene. En af bådene, som vanen tro holdt radiotavshed, var Fie, dette skib havde dog en del at leve op til, da det var sidste års vinderskib, og det skulle dog også vise sig, at de var løbet ind i nogle store torsk, som nogle dygtige fiskere havde fanget. Der blev i alt indvejet 79 torsk, der blev dog fanget over 200 torsk i alt.

Kampen om første præmie, en rejse til Kenya for 2 personer værdi 36.000.- skulle også vise sig, at blive afgjort med små marginaler. Det blev en kamp mellem Thailand og Fie. Forskellen på 1. og 2. største fisk var sølle 50 g, men vinderskibet blev Thailand og sidste års vinderskib Fie, måtte nøjes med en flot 2. og 3. plads. Godt gået! Så resultatet af Go Fishings Torskefestival 2003 blev:

1. præmien en rejse til Kenya for 2 personer i 16 dage med 3 dages big game og 2 dages fotosafari, værdi 36.000.- blev:
Søren Ryhmer fra Greve med en torsk på 5,3 kg 80 cm lang
2. præmien en laksetur til Orkla i Norge for 2 personer i en uge på ´´Go Fishings´´ kør selv tur, værdi 8.000.- blev:
Asbjørn Jensen fra Nyborg med en torsk på 5,25 kg 82 cm lang. Asbjørn var sidste års vinder, men blev, som det ses, slået med 50 g
3. præmien et pirkesæt fra Taiga, værdi 4495.- blev:
Andy Nielsen fra Nyborg med en torsk på 4,9 kg 80 cm lang.

Vindere af lodtrækningspræmier til en samlet værdi af 24.000.- blev:
Thomas Nissen, Tønder. - Niels Jeppesen, Spøttrup. - Jacob Åsgård, Nyborg. - Max Jakobsen, Munkebo.
Kjeld Winther, Odense. - Finn Jensen, Haderslev. - Kurt Larsen, Grindsted. - Lennart Larsen, Boeslunde.
Peter Uwe Hansen, Sydals. - Viggo Pedersen, Esbjerg.

Vi fra ´´Go Fishing´´ ønsker alle vindere et stort tillykke og takker af fra dette års Torskefestival, men kommer igen til næste år, mere om dato for næste års Torskefestival følger.
En stor tak skal også lyde til Okuma, Ron Thompson, Herbertz, ABU, Normark, Fair Point, DMA og Kinetic.

For evt. yderligere oplysninger kontakt Robin Birck, ”Go Fishing” 66 12 15 00

<< Tilbage    Send til en fiskekammerat

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard