46 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Nyheder
Nyheder totalt: 8294
i dag: 0
25612 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

Nyt fra Fiskeskolen 
Onsdag d. 17 september 2003 - af  Lars Aagaard  Læst 1334 gange.
Milepæle
Fiskeskolen har rundet et par milepæle: Vi har nu næsten 600 medlemmer, og der har været over 1000 deltager på Fiskeskolens arrangementer.
Mange Fiskeskoledeltagere mangler nu kun få aktiviteter i at have gennemført hele forløbet. Der er knap 100, der mangler mellem 1 og 4 aktiviteter, så de 21, der til dato er blevet færdige, får sikkert snart følgeskab af flere.
Der er foreløbig afviklet 35 arrangementer i 2003. 10 foreninger og 3 regioner har lavet arrangementer i år. Der er plads til mange flere!!


Tilmelding af arrangementer
Foreninger, regioner og ungdomsskoler kan løbende tilmelde arrangementer til Fiskeskolen. Tilmelding sendes til Henning Pedersen, Brødemosevej 73, 3300 Frederiksværk. Gerne pr. email til hp@sportsfiskerforbundet.dk
OBS. Det er vigtigt, at vi modtager tilmeldingerne så hurtigt som muligt af hensyn til omtale i Sportsfiskeren, på forbundets hjemmeside og i breve til Fiskeskolens medlemmer.


Årets juniorledere
Danmarks Sportsfiskerforbund vil gerne være med til at påskønne det store frivillige juniorlederarbejde, der gøres i mange foreninger. Vi finder i bogstavelig forstand dette arbejde prisværdigt, så derfor har vi besluttet at uddele to lederpriser.

Danmarks Sportsfiskerforbunds Ungdomslederpris 2003
Denne pris uddeles til en juniorleder, der har virket i en årrække, og hvis indsats har været medvirkende til, at foreningen/regionen har fået en livskraftig juniorafdeling, hvor der lægges vægt på både fisketure og sociale aktiviteter.

Danmarks Sportsfiskerforbunds Ungdomspris 2003
Denne pris uddeles til en ung juniorleder, der har udvist stort engagement i sin forening/region og har medvirket til at udvikle foreningen/regionens juniorafdeling. Der lægges desuden vægt på, at vedkommende har deltaget på juniorlederkursus og/eller andre kurser, der kvalificerer vedkommende som juniorleder. Prismodtageren må ikke være fyldt 20 år d. 31/12 2003.

Udvælgelsen vil ske på baggrund af indstillinger fra foreninger og regioner, og vi vil derfor opfordre foreninger og regioner til at indsende begrundede forslag til prismodtagere senest 1. februar 2004. Forslagene sendes til Henning Pedersen, Brødemosevej 73, 3300 Frederiksværk eller pr. email til hp@sportsfiskerforbundet.dk
Prismodtagerne vil udover et diplom modtage en flot grejpræmie sponsoreret af Normark Denmark A/S.


Årets Fiskeskoleforening
Flere foreninger har gjort en stor indsats for at få skabt aktiviteter i Fiskeskolen og dette arbejde har Danmarks Sportsfiskerforbund ønsket at påskønne med uddeling af en pris. Der har været flere oplagte kandidater, og vi har valgt at kåre Haderslev og Omegns Sportsfiskerforening som årets prismodtager.
Foreningen har siden Fiskeskolens start afviklet adskillige velbesøgte arrangementer, og mange af foreningens juniorer har gennemført hele Fiskeskolen.
Prisen, der vil blive overrakt ved landsdelsmødet i Vejle d. 7/10, består af et diplom samt en Plano-boks med masser af endegrej sponsoreret af Normark Denmark A/S.

Temadage 2004
Fiskeskolen laver 4 temadage i 2004 i samarbejde med lokalforeninger/regioner og Instruktørsammenslutningen.
Tanken er, at der på hver temadag skal afvikles mindst 14 Fiskeskole-arrangementer fordelt over hele landet.
Vi opfordrer derfor alle foreninger/regioner til allerede nu at skrive de fire dage ind i kalenderen og samtidig overveje, at indgå aktivt som medarrangør i projekterne. Der vil senere blive udsendt nærmere information.

De fire temadage er:

· Fiskeskolens hornfiskedag 16. maj 2004
· Fiskeskolens dag (alle fisketyper) 6. juni 2004
· Fiskeskolens mededag 17. august 2004
· Fiskeskolens ørreddag (lokalt fiskevand eller Put and take) 28. september 2004

Frit fiskevand for juniorer
Det bliver nu også muligt for juniormedlemmer af Danmarks Sportsfiskerforbund at fiske gratis i en række svenske søer og vandløb. Det svenske Sportsfiskerforbunds regionale distrikter i Stockholm og Gøteborg råder tilsammen over 95 søer og vandløb, hvor alle under 16 år kan fiske gratis – og nu altså også medlemmer af Danmarks Sportsfiskerforbund under 16 år.
I Danmark har indtil videre 11 foreninger stillet fiskevand til rådighed – der er stadig plads til flere! Hvis din forening ønsker at deltage, så kontakt Henning Pedersen, tlf. 47 74 54 75 E-mail: hp@sportsfiskerforbundet.dk
De 11 foreninger er: Bornholms Sportsfiskerforening, Region Bornholm, Ølsted og Frederiksværk Sportsfiskerforening, Haderslev og Omegns Sportsfiskerforening, Holstebro og Omegns Fiskeriforening, Kolding Sportsfiskerforening, Lystfiskerforeningen for Skive og Omegn, Viborg Sportsfiskerforening, Ringkøbing og Omegns Sportsfiskerforening, Sportsfiskerforeingen Vidå, Sæby og Omegns Lystfiskeriforening.
Den fuldstændige liste over fiskevand kan ses på se linket HER

Fiskeskolens arrangementer i oktober og november 2003

15. okt. Roskilde og Omegns Lystfiskerklub: Sø- og mosetur.
16. okt. Region Frederiksborg Amt: Havtur på Øresund.
2. nov. Ølsted og Frederiksværk Sportsfiskerforening: Geddetur til Gurre Sø.
4. nov. Haderslev og Omegns Sportsfiskerforening: Grejfremstilling.
5. nov. Ølsted og Frederiksværk Sportsfiskerforening: Grejfremstilling.
11. nov. Haderslev og Omegns Sportsfiskerforening: Grejfremstilling.
15. nov. Ølsted og Frederiksværk Sportsfiskerforening: Kysttur.
15. nov. Haderslev og Omegns Sportsfiskerforening: Geddetur.
26. nov. Ølsted og Frederiksværk Sportsfiskerforening: Grejfremstilling.

Med venlig hilsen

Ungdomsudvalget
Danmarks Sportsfiskerforbund

<< Tilbage    Send til en fiskekammerat

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard