54 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Nyheder
Nyheder totalt: 8294
i dag: 0
25612 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

kilde :Fødevareministeriet
Omfattende overtrædelser af medicinlovgivningen på havbrug 
Fredag d. 22 august 2003 - af  Steen Lindkvist Nielsen  Læst 919 gange.
Fødevaredirektoratets medicinrejsehold indledte i sidste uge sit arbejde med en omfattende indsats i forhold til landets havbrug. Hos hovedparten af de kontrollerede havbrug blev der påvist overtrædelser af medicinlovgivningen.

Oprettelsen af medicinrejseholdet er et vigtigt element i omlægningen af kontrollen med landbrugets, herunder akvakulturbrugenes, anvendelse af medicin til husdyr. Hidtil har den bestået i en stikprøvekontrol med anmeldte besøg i 200 svine- og kvæg-besætninger hvert år, ligesom dyrlægepraksis har fået kontrolbesøg. Fremover vil kontrollen være risikobaseret, hvor Fødevaredirektoratet vil udvælge besætninger og dyrlæger ud fra overvejelser om hvor risikoen for uregelmæssigheder er størst. Kontrollen vil omfatte alle produktionsdyr, kvæg, svin, fjerkræ, får, geder, heste mv.

”Den risikobaserede kontrol, gør det muligt at koncentrere indsatsen der, hvor vi mener, at der er problemer. Derfor er jeg også overbevist om, at vi får en væsentlige mere effektiv kontrol og i sidste ende et bedre resultat af indsatsen mod ulovlig medicin”, siger fødevareminister Mariann Fischer Boel. Regeringen har i 2003 afsat ekstra 7 mio. kroner til styrkelse af det veterinære beredskab og medicinkontrollen.

I den første uge med uanmeldt kontrol er havbrug udvalgt til uanmeldt kontrol. Havbrug er virksomheder med produktionsanlæg i kystnære områder. Havbrug er udvalgt til kontrol ud fra analyse af medicinforbruget i den danske husdyrproduktion. Havbrug er den animalske produktion, der anvender mest antibiotika per kg produceret kød. Herudover er der foretaget kontrol i en dyrlægepraksis, hvis hovedaktivitet er sygdomsbehandling af fiskeopdræt.

Resultaterne af kontrollen i den sidste uges tid er endnu ikke endeligt opgjort, men der er tegn på overtrædelser af medicinlovgivningen af større eller mindre karakter i hovedparten af de kontrollerede havbrug og i den kontrollerede dyrlægepraksis. Der er medtaget dokumenter fra alle havbrug og dyrlægepraksis til videre undersøgelser. I enkelte af havbrugene fandtes flere tons ulovligt opbevaret foder med antibiotika. Der er endnu ikke overblik over, hvilke sanktioner (bøde eller politianmeldelse), som overtrædelserne vil medføre, da Fødevaredirektoratet først skal analysere kontrolresultaterne for hvert havbrug og for den kontrollerede dyrlægepraksis.


Læs mere >> 


<< Tilbage    Send til en fiskekammerat

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard