Lindenborg Å har i år budt på et helt fantastisk havørredfiskeri, og på trods af hedebølge og manglende nedbør ser det ud til, at meldingerne om flotte fangster fortsætter.
Således fangede Torben Jensen en havørred på 89 cm og 8,2 kg, da han om natten den 9. august besøgte den himmerlandske å ved Sejlflod.
Den flotte fisk lod sig friste af en vådflue i størrelse 4.