Nyheder
Nyheder totalt: 8294 i dag: 0
25610 skribenter.
|
|
|
|
| Nyt direktiv om miljøansvar | Søndag d. 13 juli 2003 - af Danmarks Sportsfiskerforbund | Læst 862 gange. | EU-Kommissionen har udarbejdet forslag til et nyt direktiv om miljøansvar. Direktivet har til formål at etablere et regelsæt, så skader på miljøet kan blive forebygget eller genoprettet. Direktivet retter sig mod tre typer skader på miljøet: Skader på biodiversiteten, skader på vandmiljøet samt skader på jorden. I direktivet foreslås det, at myndigheden kan påbyde forureneren at træffe de nødvendige forebyggende foranstaltninger eller, når skaden er sket, genopretningsforanstaltninger. Der indføres et objektivt ansvar, dvs., at selv om skadevolderen ikke har begået en formel fejl, men skaden alligevel udgør en risiko for mennesker eller miljø, så gøres skadevolderen ansvarlig efter forureneren-betaler-princippet. Kan dette princip ikke håndhæves, skal myndighederne selv foretage de nødvendige forebyggelses- og genopretningsforanstaltninger. Myndighederne skal herefter søge omkostningerne dækket hos forureneren. Myndighederne opfordres i direktivet til at tilskynde potentielle skadevoldere på miljøet til at tegne forsikringer mod eventuelle uheld.
| << Tilbage
Send til en fiskekammerat
|
|
|
|