69 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Nyheder
Nyheder totalt: 8294
i dag: 0
25612 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

Danmark klar til at beskytte rev i Kattegat og Østersøen 
Onsdag d. 23 november 2016 - af  Erik Egvad Petersen  Læst 1325 gange.
Danmark har sendt to forslag til Kommissionen om fiskeriregulering i syv Natura 2000-områder. Forslagene skal beskytte revene i Kattegat og Østersøen til gavn for havmiljø og fiskebestande. Det betyder, at fiskeri med bundgående trawlredskaber ved stenrev og al fiskeri ved boblerev forbydes i områderne fra midten af 2017.


Grundlaget for sunde fiskebestande ligger i et godt havmiljø. Derfor er det vigtigt at beskytte revene i de danske farvande, der fungerer som levested og gyde- og opvækstområder for mange fiskearter. Nu er NaturErhvervstyrelsen klar med to forslag til EU-Kommissionen om fiskeriregulering i syv Natura 2000-områder. Reguleringen skal beskytte sten- og boblerev.

De to forslag indebærer, at fiskeri med bundgående trawlredskaber bliver forbudt ved forekomst af stenrev, mens alle fiskeriaktiviteter bliver forbudt ved forekomst af boblerev. Forslagene om fiskeriregulering i de syv områder skal sikre, at Danmark fortsat lever op til sine EU-forpligtelser om at beskytte de danske revstrukturer.

-Vi er glade for, at vi er så langt fremme med at implementere Habitatdirektivets forpligtelser, at vi nu kan stille forslag til Kommissionen om at beskytte revene i Kattegat og Østersøen med så bred en opbakning, som vi har opnået, siger Anders Munk Jensen, Kontrol- og Fiskeridirektør i NaturErhvervstyrelsen i en pressemeddelelse.

De syv Natura 2000-områder, som er omfattet af forslaget, er fire områder i Kattegat og tre i den vestlige Østersø. Natura 2000 er et netværk af beskyttede naturområder i EU. Formålet med Natura 2000 er at sikre, at EU’s mest værdifulde og truede arter og naturtyper kan overleve på lang sigt.

I tæt dialog med andre EU-medlemslande

Da områderne ligger i farvand, hvor andre EU-medlemslande har tilladelse til at udøve fiskeri, har de berørte medlemslande været en del af den regionale forhandlingsproces, inden forslagene kunne sendes til Kommissionen. Det drejer sig om Tyskland, Sverige, Polen, Estland, Letland, Litauen og Finland, hvis fiskeri også bliver begrænset af de danske forslag. I fællesskab med disse EU-medlemslande har Danmark formuleret en fælles henstilling, som er kravet for at kunne fremsende et forslag til EU Kommissionen.

- Der er flere lande, som har fiskeriinteresser i de berørte områder, og der er mange hensyn at tage. Men vi har en god dialog med de berørte lande, og der er en fælles forståelse af behovet for at leve op til forpligtelserne, ligesom alle har gavn af gode forhold for fiskebestandene, siger Anders Munk Jensen.

Det er ikke første gang, at Danmark får gennemført et forslag til fiskeriregulering i Natura 2000 - områder. Tidligere i år trådte et dansk forslag til fiskeriregulering i ti Natura 2000-områder i kraft, og Danmark er sammen med Sverige de eneste, som er nået så langt som at kunne sende et forslag til Kommissionen.

De to forslag er nu sendt til BALTFISH og Kommissionen. Forslag til fiskeriregulering skal for Østersøområdet sendes til EU Kommissionen via BALTFISH, som er det regionale samarbejdsfora for Østersølandene på fiskeriområdet.

Den videre proces i Kommissionen er ikke kendt på nuværende tidspunkt, men håbet er at Kommissionen udsteder reglerne gennem en delegeret retsakt i midten af 2017, som vil implementere de danske forslag i EU-lovgivningen. På det tidspunkt vil de nye regler træde i kraft for danske såvel som udenlandske fiskere.

Erik Egvad Petersen – Jeg er derude…

Læs mere >> 


<< Tilbage    Send til en fiskekammerat

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard