51 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Nyheder
Nyheder totalt: 8294
i dag: 0
25612 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

Husk fisketegnet på fisketuren 
Søndag d. 22 maj 2016 - af  Erik Egvad Petersen  Læst 1039 gange.
Hvis du har planer om at skulle ud med fiskestangen for at få eksempelvis en gedde, havørred eller aborre på krogen, så husk at have fisketegn.

I løbet af foråret og sommeren vil mindst 200.000 lystfiskere begive sig ud på fisketur. I Danmark er det kun tilladt at fiske med stang, hvis man har et lystfiskertegn. Man skal have et lystfiskertegn, hvis man er mellem 18-65 år, og det koster enten 40 kr. for en dag, 130 kr. for en uge eller 185 kr. for et år.

”Indtægterne fra fisketegn går til fiskepleje. Fiskepleje handler blandt andet om at bevare og styrke vores fiskebestande, forbedre vandløb og støtte forskningsprojekter, der skal sikre flere fisk i vandløbene og langs de danske kyster. Frivillige hjælper over hele landet med fiskeplejeprojekterne. Det kommer altså både fiskene, naturen, turisterne og fiskerne selv til gode,” forklarer Bjørn Wirlander, der er enhedschef i NaturErhvervstyrelsen i en pressemeddelelse.

Få lystfiskertegnet direkte på mobilen

Et lystfiskertegn kan købes online på hjemmesiden se linket HER. Som lystfisker må man ikke sælge sin fangst, og derudover er der en række regler, man skal være opmærksom på. På hjemmesiden kan man hente en folder, som beskriver de vigtigste regler om lystfiskeri, fiskepleje, fredningstider og andet.

Det er også muligt at købe lystfisketegnet direkte på mobilen. Tegnet kan købes ved at gå ind på m.fisketegn.dk, og her får man også et overblik over, om man befinder sig i eller uden for et fredningsbælte. På den måde er det både nemt og hurtigt at fiske efter reglerne.

På mobilen kan man også tjekke mindstemål og fredningstider for forskellige fisk og gå på opdagelse i fiskeleksikonet med billeder, kendetegn og fangstmetoder.


Erik Egvad Petersen - Jeg er derude.....

Læs mere >> 


<< Tilbage    Send til en fiskekammerat

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard