65 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Nyheder
Nyheder totalt: 8294
i dag: 0
25612 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

Lakseudstilling i Esbjerg 
Lørdag d. 5 marts 2016 - af  Erik Egvad Petersen  Læst 837 gange.
Den vestjyske laks er titlen på udstillingen i Esbjerg. Den omhandler laksens liv, genkomst og betydning for lystfiskerne og samfundet langs vandløbene.

Fiskeri- og Søfartsmuseet glæder sig til at kunne præsentere en ny særudstilling, som giver publikum et indblik i den vestjyske laks’ verden. Det er en beretning om en skabning med en enestående livscyklus. Den starter som et æg begravet i bunden af vandløbet og vokser sig senere stor i Atlanterhavet for til sidst at vende tilbage til nøjagtigt det vandløb, hvor den udklækkede for at føre slægten videre. Det er også historien om en fisk, som næsten uddøde, men som ved hjælp fra biologer, moderne teknikker og en ihærdig frivillig indsats genopstod. I dag er den vestjyske laks omdrejningspunktet for et sandt lystfiskereventyr.
Det melder museet ud i en pressemeddelelse.

I udstillingen møder man bl.a. levende lakseunger i et særligt indrettet strømvandsakvarium og i tekster og illustrationer fortælles om laksens fascinerende livshistorie og biologi. I anden del af udstillingen fokuseres på, hvad der gør den vestjyske laks speciel. Her kan man bl.a. blive klogere på, hvorfor den næsten forsvandt, og ikke mindst på det kæmpe arbejde, der senere er blevet udført for at forbedre laksens levevilkår.

Udstillingen afrundes med historien om fiskeriet på den værdifulde fisk, hvor tekst og billeder suppleres med udstilling af det grej, der gennem tiden er brugt af lystfiskerne langs de vestjyske vandløb.

Udstillingen DEN VESTJYSKE LAKS åbner for offentligheden fredag den 18. marts og kan ses resten af året.

FAKTA:
En hunlaks på 10 kg lægger op til 20.000 æg, men ofte dør mere end 90 % af ynglen i løbet af den første sommer.

Den laks, der er registreret nordligst, stammede fra Skjern Å. Den vandrede helt til den nordlige del af Spitsbergen – altså 3.000 km væk fra Skjern.

Laksen, på latin Salmo salar, tilhører familien af laksefisk. Blandt laksens slægtninge finder man ørreden, fjeldørreden, regnbueørreden og stillehavslaksene, men også stallingen og helten deler slægtskab med laksen.

Danmarks største lystfiskerfangede laks blev fanget af vinhandler Dinesen i 1954. Laksen vejede 26,5 kg og var 136 cm lang.

Erik Egvad Petersen - Jeg der derude.....

Læs mere >> 


<< Tilbage    Send til en fiskekammerat

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard