52 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Nyheder
Nyheder totalt: 8294
i dag: 0
25610 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

Den nye knivlov er noget sjusk 
Tirsdag d. 2 februar 2016 - af  Erik Egvad Petersen  Læst 1250 gange.
- Vi ser loven på to måder, siger formand Jørn Sønderskov Christensen fra Dansk Knivforening.

- Enten er dette den frieste lovgivning, hvor man blot kan have en kniv med sig, til de aktiviteter, der er fornuftigt, at have kniv med til.

Eller også er det den strammeste knivlovgivning i verden, der fratager borgerne retten til at have en kniv med sig. Vi hælder mest til den sidste fortolkning, men det finder vi ud af via formentligt mange tåbelige retssager, hvor almindelige knive kommer i proces.

Dansk Knivforening har nærlæst det udsendte lovforslag, der torsdag er sendt til Folketinget til lovbehandling. Inden læste Dansk Knivforening forslaget, og udtalte sig kritisk til det, da forslaget indeholdte så mange uklare formuleringer, at foreningen bedømte, at loven ville ramme i flæng.


- Noget er rettet, men ikke det centrale i kritikken. Det er for eksempel fortsat uklart, om man må have lommeknive med sig, som en naturlig del af sin påklædning, som man hidtil har haft ret til. Hvis ikke bliver rigtigt mange borgere kriminaliseret i noget, der i praksis ikke har haft kriminelt potentiale nogensinde, siger formand Jørn Sønderskov Christensen.


- Knive er værktøj på linje med sakse, nøgler, neglefile, tænger og en stump snor.

Det, til Folketinget fremsendte forslag, er stadig karakteriseret ved vage og elastiske formuleringer, der stiller borgerne i en sværere situation, end under den nuværende lovgivning. Det er uklart, hvor man må færdes med hvilke knive. Dansk Knivforening kunne håbe på at lovgivningen klart beskriver, hvad der er forbudt og hvad der er lovligt. Det forsømmer loven.


Knivloven bygger desuden ikke på erfaringer fra kriminalitetsudviklingen i Danmark, der siden 2006 er faldet markant – særligt blandt de unge (Kilde: Det Kriminalpræventive Råd, Rapport af 23. december 2015). Knivlovens stramninger rammer almindelige borgere, trods det, at det ikke er dem, der begår kriminalitet, trusler, trusler om vold med deres foldeknive.


Til sammenligning blev der i 2015 begået 16 mord i Danmark udført med knive (kilde: se linket HER). Alle sager var så banale, at de umiddelbart er opklaret. Kun to knivmord skete med kniv på åben gade (Nibe og Odense). 6 mord skete i det kriminelle miljø; af dem dog kun et med kniv, resten - 5 -skete med (dybt ulovlige) skydevåben. Statistikken er længere, men viser kun, at foldeknive ikke er brugt til mord i Danmark i 2015.
De løse formuleringer i lovforslaget, som det ligger nu, overlader til domstole at fortolke i loven i fremtidige principielle retssager, og dermed bliver retterne de facto lovgivere.


- Det er ikke sådan lovarbejde i Danmark skal skabes, slutter Jørn Sønderskov Christensen.


Erik Egvad Petersen - Jeg er derude.....



<< Tilbage    Send til en fiskekammerat

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard