54 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Nyheder
Nyheder totalt: 8294
i dag: 0
25610 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

På lørdag starter havørredsæsonen ved Sønderstranden 
Tirsdag d. 12 januar 2016 - af  Erik Egvad Petersen  Læst 1381 gange.
Lørdag den 16.januar starter havørredsæsonen fra kysten i det syd- og sønderjyske. Hjul og stænger er blevet efterset og linen er klar.

Vejr og vind på selve dagen spiller naturligvis en meget stor rolle. Både lørdag og søndag er der meldt tørvejr og det er faktisk det vigtigste. Det er nemlig nemt nok at finde en kyststrækning hvor der er læ i det syd- og sønderjyske. Tag en tur med den lille færge til Barsø og bliv overbevist. I den senere tid har kysten på Barsø dog ikke budt på de største havørreder, men der er mange fisk her i området. Nogle steder kan en let pålandsvind være det allerbedste mens der andre steder skal herske en fralandsvind.

Tidligere var der en del regnbueørreder langs med de sønderjyske kyster. Men det stoppede samtidig med at kraftværket slukkede for det varme vand. Egentlig endnu tidligere idet en masse regnbueørreder kom fra dambruget tæt ved Aabenraa. I de senere år har der været mindre blankfisk langs med kysterne i det tidlige forår. Men det vil gå for vidt at betegne dem som ”grønlændere”. Teorien bag grønlænderne er, at de blanke fisk endnu ikke er kønsmodne og trækker op i de nederste regioner af vandløbene fordi vandet er en smule lunere her end ude i havet. Selve navnet grønlændere skulle stamme fra den tid hvor blanke ørredfisk blev sendt fra Grønland til Danmark saltede i tønder. Ofte er grønlændere dog under målet – dvs. under de lovbefalede 400 som en havørred skal måle før den må hjemtages.

I saltvand er det strækningerne ved Vejle og Kolding Fjord, Haderslev Fjord og Aabenraa Fjord, der er utroligt populære ved sæsonstarten. Den 16. januar vil eks. strækningen ved

Sønderstranden, der ligger tær ved Aabenraa være et blandt mange gode steder fra kysten. Og fiskeriet med stang og snøre åbner først den dag ved Sønderstranden. Man kan sagtens risikere en nul-dag selv på premieredagen. Så er det godt at der også er en strækning ved roklubben tæt ved havnen i Aabenraa, der i de senere år har vist sig som et godt stræk. Varnæshoved, Loddenhøj, Barsmark og Felsbæk er yderligere et par fantastiske strækninger. Ved fiskeriet med stang og snære fra Sønderstranden kommer man ikke langt uden et par waders. Og man skal holde øje med ”badekarrene”. Det er vigtigt at tage den med ro når man vader her. Sønderstranden har overvejende sandbund. Derfor ”hules” den ud når der er storm fra øst. Det kan medføre huller der gør vadningen til lidt af en prøvelse.

Rigtig mange vælger at fiske med fluegrejet, men der er stadig inkarnerede spinnefiskere, der også har gode chancer. Sørg for skarpe kroge og et fangstnet.

Husk det obligatoriske fisketegn

Selvom man selvfølgelig ikke kan få bekræftet om Fiskerikontrollen kommer på visit på premieredagen eller ej, så er det selvfølgelig altid en god idè at have papirerne i orden. I Danmark skal enhver over 18 og under 67 år have det obligatoriske fisketegn med sig når der fiskes fra kysten. Fiskerikontrollen kontrollerer faktisk ikke kun fisketegnet, men også fangsten og det er vigtigt at vide at havørreder først må hjemtages når de måler 400 mm og derover. Skulle man være så heldig at fange en laks så skal den måle mindst 600 mm før den må hjemtages.

Regnbueørreder har intet officielt mindstemål.

Nedfaldsfisk er stadig fredet – man kan bedst kende dem på deres slunkne form. Det bedste er altid kun at tage sølvblanke fisk med over målet – de andre genudsættes nænsomt – de kan fanges senere på året når de har ædt sig prægtige.

Erik Egvad Petersen – Jeg er derude……..

se linket HER


<< Tilbage    Send til en fiskekammerat

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard