56 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Nyheder
Nyheder totalt: 8294
i dag: 0
25604 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

Ekspertgruppe skal se på grødeskæring 
Onsdag d. 18 november 2015 - af  Erik Egvad Petersen  Læst 998 gange.
Kommunerne kan se frem til en ny vejledning i, hvordan de bedst vedligeholder vandløbene. Især Bæredygtigt Landbrug har ønsket en ny vejledning.

Et af vandløbenes vigtigste formål er at medvirke til, at vand fra marker kan ledes væk.

Men hvordan sikres en effektiv afvanding bedst muligt, og hvordan sikres en effektiv afvanding, når der i mange tilfælde også skal tages hensyn til vandmiljøet?

Det skal en forskergruppe bestående af forskere fra en række af landets universiteter se nærmere på. Ny viden skal inddrages, og med de øgede nedbørsmængder er der endnu mere behov for at se på, hvordan man i højere grad kan sikre afledning af vand.

Den nye forskergruppe bliver nedsat, efter at især Bæredygtigt Landbrug har udtrykt behov for en ny vejledning til vedligeholdelse af vandløb.

- Landbruget er hårdt spændt for i øjeblikket, og god landbrugsjord skal ikke tages ud af drift, fordi det risikerer at blive oversvømmet. Jeg deler bekymringen om våde marker med erhvervet, og derfor får jeg en række forskningsinstitutioner til at se på, hvordan man kan grødeskære vandløbene bedst, så afvanding og et godt vandmiljø kan blive forenet bedre fremover, siger Eva Kjer Hansen.

Forskernes anbefalinger vil blive afleveret til Naturstyrelsen, som herefter laver en ny vejledning i grødeskæring til kommunerne på baggrund af anbefalingerne.

I starten af november sendte Eva Kjer Hansen et brev til kommunerne, hvor hun bad dem huske at tage hensyn til øgede regnmængder, når de vedligeholder vandløbene. Det følges nu op af den nye vejledning, der forventes klar i slutningen af august 2016.

Erik Egvad Petersen - Jeg er derude.....

<< Tilbage    Send til en fiskekammerat

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard