71 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Nyheder
Nyheder totalt: 8294
i dag: 0
25612 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

Norsk laksefiskeri! 
Mandag d. 12 oktober 2015 - af  Hans Laurits Thaning  Læst 1433 gange.
Vil du med til Namsen sammen med et team af dygtige og erfarne laksefiskere? Så er muligheden her!

Vi er et team, der i mange år har fisket 8 dage i premiereugen på valdet ved Grong i Namsen og Sandøla (der er en sideelv til Namsen). Premiere vil sige, at laksene ikke har set et blink, en wobler eller en flue i 9 måneder! Så de er aggressive! Fiskeriet er spektakulært og varieret og følger de meget skiftende forhold. Vi har et eksklusivt stykke fiskevand, der skifter fiskestykke mellem Namsen og Sandøla i løbet af de 8 dage, og hvor der ikke er andre fiskere end vores team. Helt efter forholdene i form af skiftende vandstand kan vi opleve rigtig godt fiskeri ved at harle fra robåd eller båd med motor eller med blink eller flue fra land. Vi har retten til to både i Namsen (motor) og to robåde i poolen i Sandøla. Vi bevæger os dog mod mest fluefiskeri med to-håndsstænger (spey og skagit).

Vi bor på en gammel trondegård, der er renoveret med adgang lige ned til Namsen. Her bor vi i enkelt og dobbeltværelser og har bad, toilet og køkken. Du kan se mere her: http://dungard.no/om-valdet .Vi laver selv mad – og har en turnusrunde – så alle køber ind og tilberede en dejlig middag til de andre én gang i løbet opholdet.

Fiskemæssigt vil det være godt, hvis du har erfaring med roning, bådmotorer, generel fiskeerfaring og meget gerne en passion for fluefiskeri. Vi er i en bevægelse mod mere fluefiskeri og vil gerne inspireres og opildnes af flue-fiske-ildsjæle. Du må dog ikke være så religiøs med fluefiskeriet, at du ikke vil med i en båd med en wobler hængende bagefter. Forholdene er nemlig engang imellem sådan – at det er det eneste man kan.

Vi søger nye teammedlemmer, som har stor passion for fiskeri, kan indgå i et hyggeligt team og som er interesseret i at fortsætte på teamet de efterfølgende år. Vi er et team på 8 opdelt i par, hvorfor du skal kunne holde ud at være sammen med en makker i hele perioden. Her første år vil vi opdele os mere alternativt, så alle kan nå at lære elven og fisketricks at kende, men man skal være robust nok til at fiske med den samme en hel uge – og nogle år – ikke fange noget! Det sidste er dog meget sjældent!

Vi fisker fra 1. juni til 8. juni. Vi kører derop i par i biler (der er ca. 1.300 km) fordi vi skal have en helvedes masse grej med – og vi skal have en helvedes masse fisk med hjem!! Sidste år fangede vi – vi var kun 7 på holdet – 22 laks som i alt vejede 160 kg!! Det var så også et rekord år. Men sikke en fest! Prisen for turen er konkurrencedygtig.

Kunne du tænke dig at komme med, er du velkommen til at ringe til Hans Laurits på 5130 8486. Hvis du efter vores snak stadig er interesseret vil du skulle tale med teamet, der lægger vægt på både fiske- og teamegenskaber. For både din og vores skyld er det nemlig vigtigt, at vi rammer et godt match.

Knæk og bræk
Hans Laurits


<< Tilbage    Send til en fiskekammerat

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard