57 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Nyheder
Nyheder totalt: 8294
i dag: 0
25610 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

De siger nej til kystbyggeri 
Søndag d. 23 august 2015 - af  Erik Egvad Petersen  Læst 431 gange.

100.000 danskere siger nej til byggeri ved kysterne

100.000 danskere har skrevet under på, at politikerne skal holde fingrene fra Danmarks frie kyster. Sjældent har så mange bakket op om en sag.

– Vi er overvældet over den store opbakning. Det bekræfter os i, at vi har danskerne bag os, når vi siger, at det er forkert at røre ved den helt særlige danske værdi – de frie, ubebyggede kyster.


Sådan lyder det fra præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisschop-Larsen.

Siden maj-måned har Danmarks Naturfredningsforening bedt danskerne skrive under på, at de ønsker at bevare den 300 meter brede strandbeskytteseslinje, der sikrer, at de danske kyster holdes fri fra nyt byggeri og anlæg.

100.000 har skrevet under, og dermed er underskriftindsamlingen den største i Danmark siden protesterne mod salget af DONG.

Underskriftindsamlingen er opstået i kølvandet på, at Venstre i deres landdistriktsudspil i foråret foreslog at reducere strandbeskyttelseslinjen.

- Jeg håber, at de mange underskrifter kan få politikerne til at indse, at byggeri ved kysterne ikke er vejen frem. Heller ikke når man ønsker vækst i udkantsdanmark. Når først beskyttelsen af vores unikke kystnatur er brudt, kommer den ikke igen, siger Ella Maria Bisschop-Larse

Skuespiller Jesper Christensen er en af de danskere, der sætter sig imod lempelsen af vores kystbeskyttelse. Hans budskab til politikerne lyder kort og godt:

- Befolkningen taler. Over 100.000 underskrifter og tallet stiger stadig. Hvor bliver partierne af?

Kampen fortsætter

Danmarks Naturfredningsforening fortsætter underskriftindsamlingen og kampen for bevarelse af vores strandbeskyttelseslinje.

– Det er klart, at vi bliver ved, indtil vi har hørt fra folketinget, at politikerne ikke agter at røre ved vores unikke strandbeskyttelseslinje, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Erik Egvad Petersen - Jeg er derude......


<< Tilbage    Send til en fiskekammerat

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard