66 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Nyheder
Nyheder totalt: 8294
i dag: 0
25604 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

Karup Å slår alle rekorder 
Onsdag d. 19 august 2015 - af  Henrik Bønnelykke  Læst 1005 gange.
Karup Å Konkurrencen 2015.

Klokken viste præcis 17:00, da jeg som den sidste stod og kikkede ud over festpladsen.
Hallen var rømmet, og Ronnie´s Grejbiks var atter på vej tilbage mod Thrige.
Ronnie havde i år et stort udvalg af Hardy grej med til konkurrencen, og det var tydeligt at Hardy også havde et godt tag i de lokale lystfiskere. Især legenden
Mogens Styhr havde forelsket sig i et par Hardy fluehjul, som Ronnie til tider måtte gemme, så Mogens ikke sølede æskerne til.
Grejbiksen, der var hovedsponser ved konkurrencen igen i år, havde også sponsoreret præmien til bækløbet, - en konkurrence der blev vundet af Mogens Styhrs frue.
Et gammelt ordsprog siger, at når det regner på Præsten, så drypper det på Degnen. Mogens Styhr fik sine 2 Hardy fluehjul, og han strålede som et lille barn på en juleaften.

Grejbiksen var bestemt ikke ene om at støtte op om arrangementet. Både Seatrout – Herning, Jafi og PH Grej i Viborg, samt Jagt og Fiskeri i Skive, gik ind i arrangementet med rigtig mange flotte sponsorgaver. Veevus og Bent A/S kom også med fine præmier til det Amerikanske lotteri. Uden jeres medvirken var arrangementet slet ikke blevet det samme, og i skal have stor tak.
At afvikle Karup Å Konkurrencen er et samspil mellem mange parter. Alle Lodsejere, foreninger, og alle de frivillige hjælpere, der på en eller anden måde gør det muligt at afvikle arrangementet, skal også have en stor tak. Det er jeres fortjeneste at vi år efter år kan afvikle arrangementet, og genererer et overskud, som i sidste ende havner som grus i Karup Å.

Efter et års forberedelse, -og et par dages travlhed, er det en lidt underlig fornemmelse at se det hele afviklet. Nu er her stille og mennesketomt.
Alt pynt på konkurrenceområdet er fjernet og det sidste tegn på ”festen”, - de 2 Dannebrosflag, er stryget og lagt tilbage i skabet.
En stor dynge is ligger på jorden udenfor det store kølerum, og en duft af fisk breder sig derfra. I 2 døgn har isen holdt fiskene friske og kolde.

Den grønne plæne er godt slidt foran scenen og foran ølteltet. Enkelte tomme ølkrus ligger spredt omkring på plænen og vidner om det der netop er overstået.

Der var fest og stor aktivitet på Trevad Ørredpark under hele konkurrencen, og de 300 fremmødte lystfiskere spildte ikke tiden. En kæmpe tro på egen succes lyste ud af dem, og lad mig blot sige det med det samme, -

Karup Å leverede!

Karup Å Konkurrencen blev afholdt for 15. gang her den 14.-16. august 2015, og selvom der har været både gode og dårlige fangstresultater gennem årene, så har vi aldrig været i tvivl om, at Karup Å havde potentiale til noget langt større.

Lystfiskerne ved Karup Å har i 2015 oplevet det bedste fiskeri nogensinde. I særdeleshed juli måned var outstanding.
Nu kunne vi måske endelig få sat en tyk streg under Karup Å´s formåen.

Der gik da heller ikke mange timer inden havørrederne begynde at ankomme til indvejningen, og selvom der var lidt stille fredag aften, så fik folkene ved indvejningsbordet særdeles travlt, da de ankom lørdag morgen.
Hele offsettet blev sat på en hård prøve, efterhånden som de 95 fangede havørreder skulle gennem processen med mål, vejning, mærkning og fotografering, inden de efterfølgende skulle renses og lægges på is.
Den gamle rekord på 42 indvejede havørreder under en konkurrence, fik et gevaldigt skud for boven, og ikke nok med det, så var det endelig en af Karup Å berømte kæmpeørreder, der vandt konkurrencen.
Jan Kjær fra Stoholm udraderede den gamle konkurrencerekord, så den nu er på
9,52 kg. mod tidligere 7,44 kg., og for at det ikke skal være nok, så blev den gamle rekord slået 2 gange yderligere i weekenden, da først Tommy Lisbjerg kom med en ørred på 8,31 kg., og senere Troels Storm med en flot hanfisk på 8,26 kg.
Det var med et stort smil jeg satte mig i bilen for at køre hjem til et velfortjent hvil.

Helge Jakobsen – koordinator på Karup Å Konkurrencen

Læs mere >> 


<< Tilbage    Send til en fiskekammerat

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard